Vi kan gemme varmen til senere
Det store varmelager i Norbis Park giver os mulighed for at udnytte udsving i elpriserne og dermed optimere varmeproduktionen. Når elpriserne er i bund, kan vi producere meget varme og gemme det på lageret. Så kan vi bruge den gemte varme, når elpriserne er høje.
De fire store vandbeholdere, der skal opbevare varmen, står hele tiden og oplader og aflader. Løsningen har en lang levetid og er fleksibel, da den kan udbygges efter behov.
Når de fire tanke er fuldt opladede, indeholder de, hvad der svarer til 625 husstandes årlige varmeforbrug.
Efter planen skal tankene være i drift i 2025.


