Sådan gør du klar til målerskift
Når vi kommer, skifter vi kun vandmåleren. Det er dit – eller din udlejers – ansvar, at rør og ventiler ved den eksisterende vandmåler kan tåle, at måleren bliver udskiftet.
Når vi kommer, skifter vi kun vandmåleren. Det er dit – eller din udlejers – ansvar, at rør og ventiler ved den eksisterende vandmåler kan tåle, at måleren bliver udskiftet.
Inden vi kommer, er det vigtigt, at du efterser rør og tjekker ventiler på begge sider af vandmåleren.
Hvis rør eller ventiler ikke er i ordentlig stand, eller montøren ikke kan komme til vandmåleren, kan vores besøg måske være forgæves. Det er ærgerligt for både dig og os.
Varmemålere i Aalborg Forsyning er allerede fjernaflæste, og nu bliver vandmålerne det også. Ved at følge dit vandforbrug i appen Watts, kan du være med til at mindske vandspild – til gavn for din økonomi og miljøet. Samtidig giver de fjernaflæste målere bedre mulighed for, at vi i Aalborg Forsyning også kan opdage og finde utætheder.
Når vandmåleren på din adresse bliver fjernaflæst, sender den dine forbrugsdata til os via radiokommunikation.
Vi sidder klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om fjernaflæste vandmålere.