Sådan kommer du af med dit juletræ

Du kan som altid aflevere dit juletræ på genbrugspladsen eller sætte det ud til afhentning, når vores kollegaer kører forbi. Flere steder tager også gerne imod dit dryssende juletræ, så både børn og dyr kan få glæde af det.

Bor du i hus eller rækkehus?
Vi henter dit juletræ samme dag, som vi afhenter dit haveaffald første gang i 2023. Husk du skal save træet over i stykker af maks. 1 meter, så det er til at håndtere for din skraldemand.

Er du tilmeldt vores beskedservice? Hvis ikke, kan du gøre det nu - så sender vi dig en mail eller sms, inden vi kommer forbi din adresse. Tilmeld dig beskedservice her.

Bor du i Aalborg eller Nørresundby midtby...
og er du ikke omfattet haveaffaldsordningen? Så kan du få hentet dit juletræ den 9. eller 10. januar 2023. Du skal blot sørge for, at juletræet er savet over i stykker af maks. 1 meter - og stille det på fortovet senest den 9. januar inden kl. 06.00.

Vær opmærksom på, at det ikke står til gene for din nabo og øvrige forbipasserende.

Genbrugspladsen er klar til dit besøg
Du kan altid komme forbi genbrugspladsen med dit affald. 

 

 

Din boligforening kan også få hentet juletræer
Boligforeninger, boligselskaber og andelsforeninger skal bestille afhentning, så kommer vi ligeledes forbi den  9. og 10. januar 2023. Kontakt os direkte på tlf. 9982 8299 for nærmere aftale om afhentning.

Vil du vide mere om, hvordan du sorterer dit juleaffald? 

 

 

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen