Opret din egen jobagent
Med en jobagent får du besked om nye jobmuligheder hos Aalborg Forsyning. Her kan du skræddersy en ny jobagent eller logge ind på en eksisterende profil.
Fakta om Aalborg Forsyning
I det daglige kommer du til at arbejde bredt med administration og konfiguration af hele Microsoft 365‑universet, herunder SharePoint Online, OneDrive, Teams og Copilot, hvor du sikrer, at platformen fungerer optimalt og udvikles i takt med vores behov. Du vil også håndtere 2nd og 3rd level support og fejlfinding på komplekse problemstillinger, og dermed være en vigtig go‑to ressource, når teknologien driller. Rollen indebærer desuden aktiv udvikling i Power Platform, hvor du bidrager til smartere processer og automatiseringer, der gør hverdagen mere effektiv for organisationen.
Du bliver en naturlig deltager i projekter om migreringer, nye funktioner og implementering af best practices, og du spiller en central rolle i at vurdere nye muligheder i Microsoft 365 og omsætte dem til konkret værdi. Samtidig bliver du en efterspurgt sparringspartner for både ledelse og teams, hvor du rådgiver om, hvordan teknologien bedst understøtter forretningen. Dokumentation, vedligeholdelse af vores interne viden og deltagelse i drift og overvågning af miljøerne er også en vigtig del af jobbet, så vi hele tiden sikrer en robust og velfungerende platform.
Du bedes vedhæfte bilag som CV, udtalelser og eksamenspapirer til din ansøgning.
Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send
meget gerne din ansøgning allerede i dag.
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.
Med en jobagent får du besked om nye jobmuligheder hos Aalborg Forsyning. Her kan du skræddersy en ny jobagent eller logge ind på en eksisterende profil.