Vores arbejdsplads

Hos Aalborg Forsyning har vi fokus på fysisk og mental trivsel. Vi arbejder i teams og samarbejder og hjælper hinanden på tværs af organisationen. Vi har respekt for hinandens fagligheder og giver plads til faglig og personlig udvikling. Sådan udvikler vi os som arbejdsplads og når vores fælles mål.

Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet.

Læs mere om vores arbejdsmiljø og fælles værdier

Vores ansvar

Hos Aalborg Forsyning tager vi ansvar. Vi arbejder ud fra missionen om at skabe en tryg og stabil vej til forsyning både nu og for kommende generationer. 

Vi ønsker at fremme en miljøbevidst adfærd som grundlag for grøn omstilling. Vi skaber helhedsløsninger, der opfylder samfundets behov for fornyelse, tryghed og sikker drift og ønsker, at det skal være nemt, attraktivt og sikkert at være kunde hos os. 

Læs mere om vores ansvar

Vær med til at skabe den grønne omstilling

Som medarbejder hos Aalborg Forsyning er du med til at skabe den grønne omstilling af vores forsyning.

Grøn omstilling er en af vores kerneopgaver. Den kulfyrede fjernvarme udfases, og nye energiformer introduceres. Vi undersøger, hvordan vi kan koble vores forsyningsarter sammen, så fx renset spildevand kan udnyttes som fjernvarme.

Samtidig har vi fokus på at tilpasse vores forsyning til fremtidens klima og sikre drikkevandet. 

Læs mere om den grønne omstilling af vores forsyning.

Vær med til at sikre forsyningen

Sikker drift af vores forsyning er en vigtig kerneopgave. Som ansat hos Aalborg Forsyning er du med til at sikre den daglige drift.

Vi arbejder hver dag for at sikre, at vores kloakker og renseanlæg virker, at vores drikkevand lever op til kravene for kvalitet, og at varme kommer ud til stuerne.

At sikre forsyningen til hele Aalborg og store omegn kræver en velsmurt maskine, hvor alle medarbejdere har en vigtig plads.

Hvad kan man arbejde med hos Aalborg Forsyning?

Hver dag går mere end 500 medarbejdere på arbejde hos Aalborg Forsyning. Prøv vores karriereguide og find ud af, hvilke muligheder der er i vores virksomhed - uanset om du er til job på kontor eller i arbejdstøj.

Praktik og projektsamarbejde for studerende 

Kunne du tænke dig at supplere din uddannelse med praktisk erfaring? Hos Aalborg Forsyning er vi løbende i dialog med studerende på videregående uddannelser om projekter og praktik.

Læs mere om muligheder for studerende

Se vores ledige stillinger

Bliv en del af Aalborg Forsyning. Her kan du se og søge vores ledige stillinger.