Nyhed

Seks områder kan potentielt få fjernvarme inden udgangen af 2028

Fjernvarme spiller en stor rolle i udfasningen af naturgas – og lige i øjeblikket er der stor efterspørgsel på fjernvarme. For at støtte op om regeringens udspil, har vi været i gang med at undersøge, hvilke områder, som potentielt kan få fjernvarme inden udgangen af 2028.

Vi har regnet på forskellige områder, der ligger i nærheden af vores eksisterende ledningsnet. I den forbindelse er der byer, der både ligger inden for og uden for kommunegrænsen. For at vi kan tilbyde fjernvarme til et område, er det afgørende, at der er positiv samfundsøkonomi – og dermed et lovmæssigt grundlag.

Aalborg Byråd har på mødet den 28. november 2022 godkendt de områder, der kan få tilbudt fjernvarme – og de områder, som desværre ikke kan. I den forbindelse sender Aalborg Kommune brev til alle husstande, foreninger og virksomheder, der ikke er forsynet med fjernvarme eller har en varmepumpe med information om alternative opvarmningsformer.

Disse byer kan få tilbud om fjernvarme

Vores undersøgelse viser på nuværende tidspunkt, at vi får mulighed for at tilbyde fjernvarme til seks områder senest i 2028, hvis projekterne bliver endelig godkendt, og der er den nødvendige tilslutning i det enkelte område i kampagneperioden.

Det drejer sig om Hostrup, Ajstrup, Vester Halne, Øster Hassing, St. Restrup og Guldbæk.

Det betyder desværre også, at vi har områder i kommunen, hvor etableringsomkostningerne er for høje, og hvor det ikke hænger sammen økonomisk – hverken for os som forsyningsselskab eller dig som forbruger.

Find ud af om din adresse er med i afgrænsningen for det enkelte område, se den foreløbige tidsplan og tilmeld dig nyhedsbrevet for din by:

 

 

Hvad betyder det for dig, der allerede er fjernvarmekunde?

Etablering af fjernvarme i nye områder kommer ikke til at betyde noget for vores eksisterende kunder. Det vil sige, at fjernvarmeprisen ikke bliver påvirket af, at vi kobler flere områder på fjernvarmenettet. Omkostningerne for tilslutningen indgår i projektforslaget for hvert område, og det kan i nogle tilfælde udløse et kraftvarmetillæg. Et kraftvarmetillæg dækker de mérudgifter, vi har til etableringen af fjernvarme i et område.

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen