Ny affaldsfraktion introduceres

1. juli introduceres den nye affaldsfraktion Tekstilaffald på de danske genbrugspladser.

Den nye affaldsfraktion Tekstilaffald kan f.eks. være en slidt trøje med huller, et iturevent håndklæde, plettede joggingbukser eller din tidligere favoritdyne, som ligger foldet sammen i skabet.

Vigtigst af alt er dog, hvad du skal UNDGÅ at smide i tekstilaffald - det gælder bl.a.:

  • Genbrugstøj, der kan bruges af andre (skal i nødhjælpsorganisationernes containere)
  • Våde og fugtige tekstiler, da de kan ødelægge muligheden for genanvendelse (skal i Restaffald)
  • Tekstiler med rester fra maling, sprit, olie m.m. (skal i Restaffald)
  • Regntøj i PVC (skal i PVC på genbrugspladsen) samt slidt lædertøj og imprægnerede/vandafvisende tekstiler som f.eks. overtræksbukser, Gore-Tex m.fl. (skal i Restaffald)
  • Slidte/ødelagte sko, bælter og tasker (skal i Restaffald)
  • Gulvtæpper med plastik bagpå (skal i Rest efter sortering på genbrugspladsen)

Hvordan kommer jeg af med tekstilaffald?

Ordningen kommer til at bestå af en tekstilaffaldscontainer på genbrugspladserne samt en bestillerordning - dvs. at du ikke får en ny container/affaldsspand derhjemme.

Lejligheder i privatejede etagebyggerier har endnu ikke mulighed for at få afhentet tekstilaffald grundet en teknisk fejl i vores system, men der arbejdes på en løsning.

Læs meget mere om ordningen og se en sorteringsvejledning her.

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen