Stemningsbillede

Aalborg Forsyning anvender naturgas

Naturgassen anvender vi til fjernvarmeproduktion på reservelastcentraler, når det bliver rigtig koldt. Vi har også enkelte decentrale kraftvarmeanlæg med gasmotorer i fx Grindsted, Langholt og Hou. Vi anvender også naturgas til produktion af bygas.

Hvor kommer gassen fra?

Vi indkøber al naturgas hos en dansk virksomhed, der køber naturgas til os på de europæiske gasbørser. Leverandøren oplyser, at vi køber et ”miks” af den gas, der findes i det europæiske gasnet.

Naturgassen i det europæiske naturgasnet kommer fra mange forskellige kilder fx via rørledning fra norske gasfelter, via skib fra Mellemøsten som flydende naturgas (LNG) eller via rørledning til Rusland. Det kan altså ikke udelukkes, at noget af den gas, vi bruger hos Aalborg Forsyning, kommer fra Rusland.

Mere end 25 % af naturgassen i det danske gasnet er fremstillet af biogas. Og andelen er stigende. Derfor arbejder vi hos Aalborg Forsyning på at få ”grøn gas” produceret i Danmark til vores anlæg. På den måde bliver vores gasforbrug både bæredygtigt og uafhængigt af fx russiske leverandører.

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen