Den 1. juni 2024 blev den nye affaldstype Madaffald indført i Aalborg Kommune. Læs mere om ordningen på denne side.
Har du ikke fået en startpakke endnu, skal du kontakte vores kundeadministration på aalborg@nordvaerk.dk eller tlf. 9815 6566.
ENGLISH: For English information about food waste, click here.
1. Mellem 1. april og 31. juli 2024 modtager du en startpakke med køkkenspand og 150 grønne madaffaldsposer.
BEMÆRK: Har du endnu ikke modtaget en startpakke, skal du kontakte Nordværk på aalborg@nordvaerk.dk eller tlf. 9815 6566 og bede om at få én tilsendt. Bor du i bolig- andels- eller ejerforening, skal du kontakte din forening.
2. Du sorterer dit madaffald fra i de grønne poser, mens du fortsat smider restaffald i de sorte poser
3. Når du har fyldt den grønne pose med madaffald, binder du en solid dobbeltknude på posen, så løst madaffald ikke ryger ud i containeren.
4. Så lægger du den fyldte grønne madaffaldspose i samme container, som du bruger til de sorte restaffaldsposer.
5. Dernæst bliver både dine grønne madaffaldsposer og de sorte restaffaldsposer kørt til et nyt farvesorteringsanlæg i Aalborg Øst. Her adskiller anlægget de grønne madaffaldsposer fra de sorte poser med restaffald.
6. Madaffaldet efterbehandles til sidst og bliver bl.a. til biogas (til danskernes gasforbrug) og gødning til landbruget.
7. Du har mulighed for at få nye grønne poser, når du løber tør – læs mere her om mulighederne.
Du har også mulighed for at returnere køkkenspanden fra startpakken, hvis du ikke ønsker at bruge den.
BEMÆRK: Vi arbejder løbende på forbedringer af returordninger og posebestilling.
Ja, du får udleveret 150 grønne poser i en startpakke.
Nej, de grønne poser skal kun bruges til madaffald. Det er vigtigt for genanvendelsen, at der ikke er papir, plastik, metal m.fl. i poserne.
Når den grønne pose er fyldt eller du mener, den skal smides ud, binder du en solid dobbeltknude på posen, så løst madaffald ikke ryger ud i containeren (af hensyn til hygiejne, potentialet for skadedyr og anlægget, som skal modtage madaffaldet).
Dernæst lægger du den grønne pose forsigtigt ned i samme container, som du bruger til de sorte poser med restaffald.
De nye ca. 15 liters madaffaldsposer er gennemtestet på holdbarheden og er på 35 my. I forhold til restaffaldsposerne på 22 my er madaffaldsposerne mere "væskesikre".
Du har mulighed for at få nye grønne poser, når du løber tør – se mere om bestillingsordningen for grønne poser her.
Bemærk, at vi hele tiden evaluerer på vores løsninger, så der kan komme nye bestillingsmuligheder i efteråret.
Hvis du oplever, at dine poser ikke lever op til dine forventninger - fx hvis bunden går ud på posen - kan du kontakte vores kundeadministration på 9815 6566. Så leverer vores medarbejdere nye poser til dig.
Det er vigtigt at understrege, det handler om ganske få leverancer, hvor poserne ikke lever op til kvalitetskravene.
OBS! Du skal teste 4-5 poser, inden du kontakter os, da det kan handle om enkelte defekte poser.
Nej, du får ikke en ny container. De grønne madaffaldsposer skal i samme container som de sorte restaffaldsposer.
Der er sat nye madaffaldsklistermærker på containerne side om side med restaffaldsklistermærket.
Nej, der kommer ikke yderligere nedgravede containere udover allerede planlagte containere. De grønne madaffaldsposer skal i samme container som de sorte restaffaldsposer.
Der er sat nye kombinerede madaffalds- og restaffaldsklistermærker på alle nedgravede containere.
Nej, der bliver ikke ændret på antal tømninger, da mængden af affald er den samme.
Hvis du har modtaget et klistermærke i din postkasse, er det fordi vi ikke har kunnet lokalisere din container.
Når containeren bliver tømt, bliver de grønne og sorte poser kørt ud til det nye farvesorteringsanlæg ved Nordværk i Aalborg Øst. Her bliver de grønne poser adskilt fra de sorte poser via optisk sensor.
På denne måde undgår vi at sætte nye containere ud i indkørslerne og etablere nye nedgravede containere i midtbyen.
Efter at være blevet adskilt fra de sorte poser, bliver de grønne madaffaldsposer skåret op og frasorteret på anlægget.
Madaffaldet bliver dernæst efterbehandlet og bliver bl.a. til biogas og gødning til landbruget.
Har du ikke modtaget en startpakke, kan du kontakte vores kundeadministration på 9815 6566 eller aalborg@nordvaerk.dk.
Den udleverede køkkenspand har følgende mål og udseende:
Liter: 7 liter
Bredde: 27 cm (inkl. hank)
Bredde uden hank: 25 cm
Dybde: 20 cm
Højde: 20,5 cm
Ja, læs mere om returnering her: Returordning for spand.
Alle kolonihaveforeninger får startpakker til hver enkelt kolonihave. Kolonihaverne bliver de sidste matrikler, som modtager startpakkerne, da husstande og etageboliger prioriteres først - der er p.t. ikke en endelig dato for levering, og de kan blive udskudt til 2025.
Bemærk, at fremadrettet skal du selv sørge for madaffaldsposer til din kolonihave, når du har brugt poserne fra startpakken. Dette gælder også for de sorte restaffaldsposer.
Du kan afhente poser på bibliotekerne eller administrationen på Over Bækken 2 samt på genbrugspladserne.
Madaffald er bl.a.: