I juli 2024 bliver den nye affaldstype Madaffald indført i Aalborg Kommune. Læs mere om ordningen her.
1. I andet kvartal af 2024 modtager du en startpakke med køkkenspand og 150 grønne madaffaldsposer. Nærmere tidsrum for uddeling af startpakke bliver meldt ud via hjemmeside, e-Boks, sociale medier og lokale medier.
2. Fra sommeren 2024 sorterer du dit madaffald i de grønne poser, mens du fortsat smider restaffald i de sorte poser - du får besked om, hvornår ordningen starter.
3. Når du har fyldt den grønne pose med madaffald, binder du en solid dobbeltknude på posen, så løst madaffald ikke ryger ud i containeren.
4. Så lægger du den fyldte grønne madaffaldspose i samme container, som du bruger til de sorte restaffaldsposer.
5. Dernæst bliver både dine grønne madaffaldsposer og de sorte restaffaldsposer kørt til et nyt farvesepareringsanlæg i Aalborg Øst. Her adskiller anlægget de grønne madaffaldsposer fra de sorte poser med restaffald.
6. Madaffaldet efterbehandles dernæst og bliver bl.a. til biogas og gødning til landbruget.
7. Du har mulighed for at få nye grønne poser, når du løber tør – proceduren herfor er endnu ikke fastsat.
BEMÆRK: Ikke alle detaljer er på plads endnu, så der kan ske mindre ændringer i ordningens form.
Ja, du får udleveret 150 grønne poser i en startpakke i 2. kvartal 2024. Den nærmere dato for udlevering af startpakke bliver meldt ud via hjemmeside, e-Boks og sociale medier.
Nej, de grønne poser skal kun bruges til madaffald. Det er vigtigt for genanvendelsen, at der ikke er papir, plastik, metal m.fl. i poserne.
Når den grønne pose er fyldt, binder du en solid dobbeltknude på posen, så løst madaffald ikke ryger ud i containeren (af hensyn til hygiejne og potentialet for skadedyr).
Dernæst lægger du den grønne pose forsigtigt ned i samme container, som du bruger til de sorte poser med restaffald.
Vi anbefaler ikke at fylde posen helt op, da der så er større risiko for, at posen lækker.
De nye ca. 15 liters madaffaldsposer er gennemtestet på holdbarheden. I forhold til restaffaldsposerne er madaffaldsposerne tykkere og mere holdbare.
Du har mulighed for at få nye grønne poser, når du løber tør – proceduren herfor er endnu ikke på plads.
Nej, du får ikke en ny container. De grønne madaffaldsposer skal i samme container som de sorte restaffaldsposer.
I andet kvartal 2024 bliver der sat nye madaffaldsklistermærker på containerne side om side med restaffaldsklistermærket.
Nej, der kommer ikke yderligere nedgravede containere udover allerede planlagte containere. De grønne madaffaldsposer skal i samme container som de sorte restaffaldsposer.
I andet kvartal bliver der sat nye kombinerede madaffalds- og restaffaldsklistermærker på din nuværende restaffaldscontainer.
Nej, der bliver ikke ændret på antal tømninger, da mængden af affald er den samme.
Når containeren bliver tømt, bliver de grønne og sorte poser kørt ud til det nye farvesepareringsanlæg ved Nordværk i Aalborg Øst. Her bliver de grønne poser adskilt fra de sorte poser via optisk sensor.
På denne måde undgår vi at sætte nye containere ud i indkørslerne og etablere nye nedgravede containere i midtbyen.
Efter at være blevet adskilt fra de sorte poser, bliver de grønne madaffaldsposer skåret op og frasorteret på anlægget.
Madaffaldet bliver dernæst efterbehandlet og bliver bl.a. til biogas og gødning til landbruget.
Ja, vi arbejder på en returneringsordning. Proceduren herfor er endnu ikke på plads.
Dit årlige abonnement for restaffald stiger ikke i forbindelse med indførsel af madaffaldsordningen.
Fortsæt endelig med at kompostere den grønne del af dit madaffald. Kød, fisk og mejeriprodukter må du meget gerne komme i beholderen til madaffald.
Madaffald er bl.a.: