Tekniker til tilslutningssager og byggemodningsprojekter

Vil du have et job med stor faglig bredde, tæt samarbejde med borgere og entreprenører og mulighed for at følge projekter fra start til slut? Trives du med ansvar, indflydelse og en hverdag, hvor ingen dage er ens? Så er det måske dig, vi søger til Aalborg Forsyning.Vi søger en engageret og selvstændig tekniker, der vil spille en central rolle i håndteringen af tilslutningssager og koordineringen af byggemodningsprojekter – primært inden for vandforsyning. Du bliver bindeleddet mellem borgere, entreprenører, rådgivere og myndigheder og sikrer, at projekterne gennemføres effektivt, korrekt og med høj kvalitet.

  • Ansøgningsfrist:
    11-02-2026 23:59
  • Ugentlig arbejdstid:
    Fuldtid
  • Lokation:
    Nefovej 50 9310 Vodskov
  • Job område:
    Administration og sagsbehandling, Håndværksfaglige jobs, Praktik og projekter
  • Kontaktperson:
    Annie Løve Lundgaard

Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Et job med indflydelse og variation

Du bliver en del af teamet Byggemodninger og Ledningsnet, hvor du sammen med dygtige kolleger får ansvaret for styring og koordinering af byggemodningsprojekter og tilslutningssager inden for både vand og kloak.
Hos os får du:

  • Stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og tilrettelæggelsen af din arbejdsdag

  • mulighed for at følge projekter fra idé og planlægning til udførelse og afslutning

  • en bred kontaktflade til både interne og eksterne samarbejdspartnere

  • en hverdag, der kombinerer kontorarbejde, borgerkontakt og tilstedeværelse på byggeplads

Teamet er en del af afdelingen Distribution og Anlæg, som arbejder med fornyelse, nyanlæg og drift af Aalborgs vand- og kloaksystemer. Her er fagligheden høj, samarbejdet tæt og der er fokus på at finde gode løsninger sammen.


En arbejdsplads med et vigtigt formål

Aalborg Forsyning er et moderne og ansvarligt forsyningsselskab, der dækker hele vandets kredsløb – fra grundvand til Limfjorden. Vi leverer hver dag rent drikkevand til borgere og virksomheder og sikrer en bæredygtig håndtering af spildevand gennem robuste og tidssvarende anlæg. Hos os bliver du en del af en organisation, der arbejder for samfundet og den grønne omstilling.

Dine arbejdsopgaver

  • Dialog og rådgivning af borgere og erhverv om tilslutningssager, primært inden for vandforsyning

  • Koordinering med øvrige ledningsejere, rådgivere og myndigheder

  • Afklaring af ejerforhold og tekniske vilkår for vandforsyningsledninger

  • Bestilling og tilsyn i forbindelse med etablering af vandstik

  • Håndtering af borgerhenvendelser vedrørende tilslutning og byggemodning

  • Planlægning, styring og opfølgning på byggemodningsprojekter

  • Deltagelse i ledningsejermøder som repræsentant for Aalborg Forsyning


Hvem er du?

Du har en teknisk eller håndværksmæssig baggrund suppleret med en installatøruddannelse eller tilsvarende – og erfaring med vandforsyning, tilslutningssager eller lignende projekter. Du trives med ansvar, kan bevare overblikket og motiveres af at skabe gode løsninger i samarbejde med andre.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring fra vand- og/eller kloakbranchen

  • har kendskab til projektering og/eller udførelse af vandforsyningsprojekter

  • har erfaring med projektledelse og tilsyn og er tryg ved at færdes på byggepladser

  • har forståelse for tekniske og juridiske forhold omkring vandtilslutning

  • er vant til at læse og forstå tekniske tegninger og vilkår

  • har gode IT-kundskaber

  • er serviceorienteret og god til dialog med borgere og samarbejdspartnere

  • arbejder struktureret og har sans for detaljer

  • er en holdspiller, der værdsætter godt kollegaskab og samarbejde

  • har gyldigt kørekort (kategori B)

  • taler og skriver dansk på et niveau, der gør dig i stand til at kommunikere professionelt med borgere, myndigheder og samarbejdspartnere

 

Ansættelsesforhold

Vi tilbyder en 37-timers arbejdsuge med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse er 1. april 2026.

Dit arbejdssted bliver Nefovej 50, 9310 Vodskov.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Annie Løve Lundgaard på telefon 41 73 92 07 for en uforpligtende snak.

Ansøgningsfristen er den 11. februar.
Vi forventer at afholde samtaler den 23. og 24. februar. 


Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.

Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.

Opret din egen jobagent

Med en jobagent får du besked om nye jobmuligheder hos Aalborg Forsyning. Her kan du skræddersy en ny jobagent eller logge ind på en eksisterende profil.