Ifølge EU’s Nitratdirektiv må forurening af drikkevand med nitrat, der stammer fra landbruget, ikke kunne finde sted i det omfang, som det er sket i Aalborg. Staten burde have grebet ind, men det har den ikke gjort.

Derfor mener Aalborg Forsyning, at den danske stat er ansvarlig og skal betale anlægsudgifterne til et kommende vandbehandlingsanlæg og udgifterne til drift af anlægget i 30 år. Samlet beløber det sig til cirka 1,1 mia. kroner, hvilket betyder, at prisen vil stige med 1.000 kroner årligt for en gennemsnitlig husstand.

”Aalborg Forsyning har uden held forsøgt at få en dialog i gang med staten. Derfor er vi ærgerlige over, at vi nu bliver nødt til at stævne staten, men vi synes, det er helt urimeligt, hvis vandforbrugerne i Aalborg ender med regningen for, at staten har svigtet sit ansvar for det rene drikkevand. Vores håb er, at vi nu kan få staten til forhandlingsbordet,” siger Lasse Olsen, bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning.

Aalborg Forsyning har forsøgt at få staten i tale omkring deres ansvar i forhold til at have overtrådt EU’s Nitratdirektiv. Direktivet pålægger staten at gribe ind med foranstaltninger, hvis de gældende rammer ikke er tilstrækkelige til at nedbringe og forebygge vandforurening med nitrat fra landbruget. Til trods for, at staten i næsten 30 år har kendt til, at mange grundvandsboringer oversteg grænseværdien på 50 milligram nitrat pr. liter, har staten ikke grebet ind.

Flere har rejst kritik

Siden 1996 har den danske stat hvert fjerde år rapporteret til EU-Kommissionen vedr. Nitratdirektivet. Hver gang er det fremgået af rapporterne, at der i Aalborg-området er målt nitratindhold i grundvandet over grænseværdien på 50 milligram pr. liter, og hver gang har staten meldt tilbage til EU-Kommissionen, at den ville sætte foranstaltninger i gang. Det er bare ikke sket.

I 2016 førte det til, at EU Kommissionen gjorde det klart for de danske myndigheder, at de alvorlige vandforureningsproblemer i Danmark, krævede tiltag. Danmark anerkendte behovet og lovede at sætte tiltag i gang. Heller ikke denne gang skete der noget.

I 2024 rejste Statsrevisorerne også en skarp kritik af Fødevareministeriets tilsyn og kontrol med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning og kritiserede Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning for at være mangelfuld og utilstrækkelig.

Derudover offentliggjorde Miljø- og Ligestillingsministeriet selv i januar 2026 Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet, hvor konklusionen var, at den eksisterende tilgang til beskyttelse af drikkevandet ikke har været tilstrækkelig.

”Situationen i Aalborg har vist med al tydelighed, at de gældende rammer for produktion af drikkevand ikke er gode nok, og de danske rapporter til EU som opfølgning på Nitratdirektivet viser jo også, at der gennem alle årene har været en bevidsthed om, at der var et problem, som der skulle handles på. Der er bare ikke sket noget,” siger Lasse Olsen.

Generel regulering virker ikke

I Aalborg Kommune er grundvandet særligt sårbart, fordi kommunen ligger i det såkaldte ”nitratbælte”, hvor jordlagene primært består af kalk uden et beskyttende lag af ler over. Dette medfører, at nitratholdigt vand fra overfladen siver ned i grundvandet uden at blive nedbrudt. 

Men den generelle kvælstofregulering i Danmark tager ikke højde for, at Aalborg-området er særligt sårbart over for nitrat, og staten har ikke grebet ind med foranstaltninger, selvom den er forpligtet til det ifølge EU’s Nitratdirektiv.

Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning har siden sidst i 1980’erne gjort en stor indsats for at beskytte drikkevandet inden for de rammer, der nu engang har været. Det vil sige, at Aalborg Kommune i modsætning til hovedparten af landets kommuner har løftet den opgave, som kommunerne har ifølge Vandforsyningsloven og vedtaget indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Indsatsplanerne har Aalborg Forsyning brugt til at indgå frivillige aftaler med landmændene om at holde arealer fri for gødning og kemikalier.

Aalborg har beskyttet det største areal

Med baggrund i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse er Aalborg nu den kommune i landet, der har beskyttet det største areal med sårbare grundvandsdannende områder. Aalborg Forsyning har allerede beskyttet cirka 1.237 hektar arealer til indvinding af drikkevand og er i gang med at forhandle beskyttelsen af yderligere 580 hektar. Inden for en kortere årrække forventer Aalborg Forsyning således at have beskyttet i alt cirka 1.817 hektar. 

”Selvom vi i den grad har forsøgt, så har det ikke været nok kun at kunne beskytte drikkevandet ad frivillighedens vej. Sammenlignet med andre kommuner har vi holdt store arealer fri for gødning og kemikalier, men alligevel er vi nu i en situation, hvor vi ikke kan blive ved med at overholde grænseværdien for nitrat,” siger Jesper Høstgaard-Jensen, konstitueret administrerende direktør i Aalborg Forsyning.

Konkret betyder det, at Aalborg Forsyning som det første sted i landet skal til at rense drikkevandet for nitrat.

”Det er både økonomisk, miljømæssigt og sundhedsmæssigt bedre at beskytte drikkevandet end at rense det. Derfor er der brug for politisk handling, så vi kan få beskyttet større arealer end det vi har haft mulighed for hidtil, og så rensning af drikkevandet kun bliver midlertidig,” siger Jesper Høstgaard-Jensen.

Fakta:

Staten er forpligtet til at ændre lovgivningen vedr. nitratbelastning efter Nitratdirektivets artikel 5, stk. 4, eller træffe supplerende foranstaltninger efter Nitratdirektivets artikel 5, stk. 5, hvis nitratindholdet i grundvandet overskrider eller risikerer at overskride 50 mg/l ved én eller ved flere målestationer.