Vandet i din hane

Vandet i din hane kommer direkte fra grundvandet. Vi tilsætter ikke noget – hverken klor eller kemikalier. Den eneste undtagelse herfra er, at vi på to ud af vores i alt 12 vandværker først foretager en simpel behandling af vandet. Det vil sige, at vi ilter og filtrerer vandet for at reducere/fjerne jern-, mangan- og ammoniumforbindelser. Disse stoffer er ufarlige, men kan medføre misfarvning af fx vask og toiletkumme og give vandet en metallisk smag.

Fremover vil vi dog etablere anlæg, der kan fjerne nitrat fra drikkevandet, så skånsomt og billigt som muligt. Drikkevandet vil dog altid overholde de kriterier, som myndighederne fastsætter. 

 

Drikkevandet på din adresse

På mitvand.dk kan du finde en række oplysninger på din adresse. Her kan du:

  • Finde oplysninger om vandforsyning og vandinstallationer for din ejendom
  • Se dit vands hårdhed
  • Se resultateter af alle vandanalyser, der er foretaget på dit drikkevand
  • Finde en guide til, hvad du skal gøre, når du skal have foretaget ændringer i dine vandinstallationer
  • Finde din stophane
  • Få svar på, hvordan du håndterer problemer med drikkevandet
  • Indberette problemer med drikkevandet
Indtast din adresse på mitvand.dk

Nitratindhold i Aalborg

I Aalborg-området er der generelt et højere nitratindhold end i resten af landet. Det skyldes, at geologien i vores område ikke længere kan omdanne nitraten. Nitraten stammer hovedsageligt fra landbruget. Fra naturens side har vi ikke tykke lerlag i jorden, som der er andre steder i Danmark. Det betyder, at det nitrat, der ikke optages af planter, men i stedet siver ned fra overfladen, ikke bliver omdannet i jorden. Derved havner det i vores drikkevand.

Vi overholder grænseværdier for nitrat

I Aalborg Forsyning overholder vi grænseværdierne for nitrat i drikkevand, som er fastsat af EU og videreført til dansk lovgivning. Det er således ikke op til Aalborg Forsyning at beslutte, hvilken kvalitet vandet skal have. Ifølge loven må der højest være 50 milligram nitrat per liter vand. Nitratindholdet i drikkevandet afhænger af, hvilken kildeplads vandet kommer fra, og indholdet svinger fra få milligram nitrat per liter og op til 35-45 milligram per liter, hvor der er det højeste niveau.

Men studier fra 2018, der påviste en statistisk sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og tarmkræft, er blevet bekræftet i 2025. Det betyder, at der er en statistisk forhøjet risiko for tarmkræft i områder med høje koncentration af nitrat i drikkevandet, sammenlignet med områder med lave koncentrationer.

Den nye analyse viser desuden, at der er forskel på effekten af nitrat fra grøntsager og nitrat fra fx rødt kød. Grøntsager i kosten har en dæmpende effekt på risikoen for tarmkræft. 

Tjek nitratindholdet på din adresse
Dekorativt billede

Drikkevandet skal renses for nitrat

Tekniske undersøgelser og modelleringer viser fortsat stigende koncentrationer af nitrat i den del af grundvandet, hvor drikkevandet indvindes. Derfor vil det i en periode - i nogle områder - blive nødvendigt for os at rense drikkevandet for at sikre, at indholdet af nitrat altid overholder kravene for drikkevand.

Det anlæg, der skal minimere indholdet af nitrat i drikkevandet, bliver dimensioneret, så det er klar til evt. at skulle levere lavere koncentrationer end den nuværende lovgivning siger. Miljøministeren har nemlig nedsat en international ekspertgruppe, der netop nu ser på, om grænseværdien for nitrat i drikkevand skal sænkes. Det forventes, at ekspertgruppens anbefaling offentliggøres i november/december 2025.  

Læs mere om rensning af drikkevandet

Grundvandsparker

Aalborg Forsyning har siden sidst i 1980’erne gjort meget for at beskytte grundvandet bl.a. for nitrat. Nitrat i grundvandet stammer hovedsageligt fra landbrugets gødning, og derfor har Aalborg Forsyning lavet aftaler med landmænd om, at de ikke må bruge sprøjtegifte og gødning i dele af de områder, hvor Aalborg Forsyning indvinder drikkevand. Udfordringen er todelt: Dels kan der gå mange år, fra landbruget holder op med at sprøjte og gøde til, at det har en effekt i de dybder, hvor Aalborg Forsyning henter drikkevandet. Dels er det nu dele af områderne, som vi har mulighed for at beskytte og dermed prioritere til drikkevand. Det kræver nemlig en politisk beslutning at danne grundlag for beskyttelse af drikkevandet, da områderne i dag prioriteres til andre formål.

Vi arbejder derfor for at sikre de bedste produktionsvilkår for drikkevand, så der både er rent drikkevand og nok drikkevand i fremtiden. I den mellemliggende periode skal vi rense drikkevandet, mens vi venter på effekten af grundvandsbeskyttelsen.

Læs mere om grundvandsparker

Vi blødgør ikke vandet

Vi behandler grundvandet så skånsomt som muligt, inden det pumpes ud til dig som forbruger. Det betyder bl.a., at vandets naturlige indhold af kalk ikke reduceres, og vi har ingen aktuelle planer om at etablere central blødgøring på vores kildepladser. 

Ifølge Naturstyrelsen og vandbranchens interesseorganisation DANVA kan blødgøring af drikkevand være relevant ved hårdheder over ca. 15˚dH. Der kan være samfundsøkonomiske gevinster ved at blødgøre vand, der er ”hårdt til særdeles hårdt”. Derfor vælger man flere steder i landet at blødgøre vandet fra centralt hold. 

Private blødgøringsanlæg

Har du et privat blødgøringsanlæg i din bolig, er det dit ansvar at sikre, at installationen har tilbageløbssikring, så det blødgjorte vand ikke løber tilbage til forsyningen og udgør en forureningsrisiko for andre. Vær opmærksom på, at du selv er ansvarlig for drikkevandssikkerhed og eventuelle ændringer i vandets kvalitet, hvis du har installeret et privat anlæg, eksempelvis et privat blødgøringsanlæg.

Vær især opmærksom på dette, hvis du bor i en nyere bolig, da nogle byggefirmaer installerer blødgøringsanlæg som standard. 

Hvor hårdt er dit vand?

Vandets hårdhed afhænger af indholdet af calcium og magnesium og kan variere fra område til område. Et højt indhold giver hårdt vand og et mindre indhold giver blødt vand. Jo hårdere vandet er, desto mere sæbe skal du bruge i opvaskemaskinen og vaskemaskinen.
Forskellen på hårdt vand kontra blødt vand er defineret i nogle intervaller målt i °dH (tyske hårdhedsgrader).

Intervallerne i de tyske hårdhedsgrader:

  • Meget blødt = 0 - 4 °dH
  • Blødt vand = 4 - 8 °dH
  • Middelhårdt = 8 – 12 °dH
  • Temmelig hårdt = 12 – 18 °dH
  • Hårdt = 18 - 24 °dH
  • Meget hårdt = 24 - 30 °dH
  • Særdeles hårdt = mere end 30 °dH
Tjek dit eget vands hårdhed