Udbuds- og indkøbsprocessen

Vi er som offentligt ejet forsyningskoncern underlagt udbudsreglerne og skal derfor sikre overholdelse af lovgivningen i alle indkøb.

Alle indkøb understøtter vores produktion, drift og vedligehold samt administrative behov, og vi lægger stor vægt på effektivitet og innovation i vores indkøb. Vi vil i videst muligt omfang løfte et socialt, bæredygtigt og samfundsmæssigt ansvar i overensstemmelse med FN´s verdensmål og vores CSR-politik.

Dialog med markedet

Vi vil gennem dialog med markedet forme og optimere vores indkøb, så vi opnår de bedste priser og den bedst mulige kvalitet samt udnytter synergier af den samlede indkøbsvolumen – til gavn for vores kunder.

Vi vægter en god dialog, før vi går i gang med udbudsprocessen eller færdiggør udbudsmaterialet. Via denne dialog har vi mulighed for at eliminere unødvendige omkostninger samt sikre, at vi drager nytte af eventuelle nye, innovative løsninger, som markedet kan tilbyde – blandt andet til gavn for en cirkulær omstilling.

Dekorativt billede

Digital udbudshåndtering

Vi sikrer effektivitet i udbud og indkøb ved at bruge digitale løsninger i vores udbuds- og indkøbsprocesser. Vi offentliggør og behandler udbud, licitationer og typisk også tilbudsindhentninger gennem udbudssystemet ethics.dk. Underskrifter i forbindelse med kontraktindgåelser med leverandører og samarbejdspartnere indhentes også digitalt.

De digitale processer sparer os for tid, ressourcer, print- og distributionsomkostninger og er i tråd med vores grønne omstilling.

Se vores aktuelle tilbud, licitationer og tilbudsindhentninger på ethics.dk.