Hvad går projektet ud på?
Fra sommeren 2025 har vi igangsat et pilotprojekt for at undersøge, om et muslingefilter kan hjælpe med at minimere de lugtgener, vi indimellem oplever i et sommerhusområde ved Hals-Hou.
Muslingefilteret står ved vores pumpestation på Strandvejen 83, 9370 Hals.
Hvad er et muslingefilter?
Et muslingefilter bruger muslingeskaller til at bekæmpe lugtgener fra kloakken uden brug af kemikalier.
Svovlbrinte, en ildelugtende gas, der lugter af rådne æg, kan dannes i kloaksystemet til gene for dem, der færdes i området.
Muslingefilteret fungerer ved at ventilere spildevandet gennem muslingeskaller. Muslingerne indeholder calcium, der har positiv indvirkning på svovlbrinte.