Lad os overtage ansvaret

Ejer I selv fjernvarmenettet i jeres forening, har I nu mulighed for at lade Aalborg Forsyning overtage og/eller udskifte fjernvarmerørene frem til nye hovedmålere i enten boligblokken eller i den enkelte lejlighed eller rækkehus. 

Vi overtager ansvaret for fjernvarmerørene, og vi overvåger løbende rørene og udbedrer eventuelle fremtidige skader efter overtagelse.

Erfaringen viser, at de eksisterende rør ofte er utætte og dårligt isolerede.  Det kan medføre vand- og varmetab og dermed en markant større fjernvarmeudgift.

Fordele for jer som forening

  • Vi udskifter utætte og dårligt isolerede fjernvarmerør med nye højisolerede rør.
  • Vi servicerer og vedligeholder fjernvarmerørene
  • I slipper for at betale for et forbrug, I ikke har haft glæde af. 

Sådan er processen

Kontakt os

Vi aftaler en tid, hvor vi kan termografere jeres fjernvarmeledninger. Samtidig aftaler vi et besøg hos jer, hvor vi finder ud af placering af fremtidige rør og målere.

Tilbud

Vi udarbejder herefter et tilbud og sender til jer. I underskriver aftalen og returnerer den.

Arbejdet udføres

Vi aftaler, hvornår arbejdet skal udføres. Jeres VVS-installatør laver installationen inde i ejendommen og kontakter os for montering af målere.

Hvad koster det?

Hvad overtagelsen af fjernvarmerør vil koste jeres forening, afhænger af flere forhold. Det kan f.eks. være byggeriets beliggenhed på grunden og fjernvarmerørenes tilstand. Efter en teknisk gennemgang af fjernvarmerørere giver vi jer et tilbud på overtagelse og eventuelt udskiftning af fjernvarmenettet.