Tap teknisk vand på renseanlægget

Vi har tidligere haft otte tappestationer, hvor der er blevet brugt drikkevand til vejspuling, slamsugning og lignende formål. De gamle stationer bliver erstattet af den nye tappestation på Renseanlæg Øst.

I stedet for at bruge drikkevand, består tappevandet nu af renset, filtreret og desinficeret spildevand. Det øger drikkevandssikkerheden, da vi fjerner risikoen for, at drikkevandet bliver forurenet, hvis der skulle ske tilbageløb. Samtidig sparer vi på drikkevandet, når vi undlader at bruge vandet til formål, hvor drikkevandskvalitet ikke er nødvendigt. På den måde sikrer vi, at vandet bruges, hvor det giver mest værdi – rette vand til det rette formål. 

Hvem kan anvende vores tappestation?

Teknisk vand kan anvendes til mange formål, fx. 

  • Spulevand til slamsugere
  • Vejspuling og fejning
  • Vinterbekæmpelse
  • Slukningskøretøjer

Fordele ved at bestille en tappelicens til teknisk vand

  • Du tapper teknisk vand på Renseanlæg Øst - samme sted, hvor du (måske) allerede tømmer din tank. 
  • Du betaler kun for det vand, du tanker. 
  • Du kan tanke hele døgnet
  • Der er plads til, at to biler kan tanke samtidig
  • Du bidrager til at øge drikkevandssikkerheden, når vi anvender teknisk vand i stedet for drikkevand.

 

Dekorativt billede

Sådan kommer du i gang

Hvis du ønsker at bestille en licens til tapping af teknisk vand, skal du kontakte os via kontaktformularen.

Hvis du allerede har en tappelicens, har du adgang til at tappe vand hele døgnet. Hvis du mangler en chip, der giver dig adgang døgnet rundt, kan du hente en chip i renseanlæggets åbningstid.

Tappestationens adresse og åbningstider

Renseanlæg Øst
Rørdalsvej 200
9220 Aalborg

Mandag-torsdag (fredag): 7.00-15.00 (14.30)

Bestil en tappelicens

Kontakt os for at at høre mere om servicen eller bestille en licens til at tappe teknisk vand til dit køretøj.

Oprettelsestiden er cirka én uge, fra du bestiller en tappelicens.

Praktisk information om vores tappestation

Hvis du ønsker at tappe vand til spuling og lignende, skal du bestille en tappelicens. 

Herefter betaler du kun for det vand, du henter. 

Se de gældende takster i vores takstblad til erhvervskunder.

Tappestationen ligger på Renseanlæg Øst, Rørdalsvej 200, 9220 Aalborg.

Du kan tappe teknisk vand hele døgnet, hvis du har en adgangschip. 

Hvis du har brug for at chip, kan du afhente en inden for renseanlæggets åbningstider: mandag til fredag kl. 7.00-15.00.

Du kan tanke cirka 200 m3 i timen. Det vil sige, at en tank, der skal fyldes med 8 m3, vil tage cirka 3 minutter at fylde.