Laborantelev 2025

Som laborantelev kommer du til at indgå i driften af Nordjyllandsværkets laboratorie, hvor du og dine kolleger står for at foretage analyser både internt og for eksterne kunder. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med specialister fra COWI.Laborantteamet er ansvarlige for de daglige driftsanalyser på kraftværket og fra eksterne kunder - på vand- /dampsystemer, afsvovlingsanlæg samt olieanalyser. Vi sikrer, at opgaver og projekter udføres i overensstemmelse med gældende aftaler og til tiden.Du bliver en del af driftsafdelingen med 35 ansatte og kommer til at indgå i laboratorieteamet bestående af 5 medarbejdere, hvor du refererer til teamleder for laboratoriet.Arbejdet foregår i medstyrende grupper, i frie uformelle, men seriøse rammer og der lægges vægt på at levere kvalitet hvad angår analyser, rapportering, tid, økonomi etc. I laboratoriet vil du komme til at arbejde med de nyeste teknologier og maskiner og fagligt stærke kolleger, der sætter en ære i kvalitet og løbende udvikling. 

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil bla. være analyser, der relaterer sig til drift af vores produktionsanlæg:
- Analyser på vand og dampsystemer (fx spektrofotometer, pH, ledningsevne)
- Analyser af prøver fra afsvovlingsanlæg (fx TGA, tørstof, Cl-titreringer)
- Olieanalyser/tribologi  (smøre-, gear- og hydraulikolier, smørefedt og transformerolier - fx. viskositet, IR, KF-titrering, overfladespænding)


Kvalifikationer

Du har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen.
Du har et godt kendskab til Microsoft Office-pakken og synes i øvrigt, at IT er et uundværligt arbejdsredskab.


Personlige egenskaber

Som person er du engageret, ansvarsbevidst og handlekraftig. Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner samt et godt humør. Du har forståelse for, hvad der skaber værdi for virksomheden og er villig til at yde en ekstra indsats i pressede situationer.
Du kan arbejde selvstændigt, såvel som i et team og er ikke bange for at sige din mening og dermed gøre din indflydelse gældende. Du er god til at kommunikere med mange forskellige mennesker, uanset alder og rang, og du trives i et travlt miljø.


Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, fitnessfaciliteter og kantineordning.


Tiltrædelse

Forventet 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale.


Arbejdsstedet adresse

Norbis Park 100
DK-9310 Vodskov

 
Interesseret

Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Karen Marie Olsen på +45 2787 5773 eller laborant Christina Dalgas på +45 2787 5772.


Send ansøgning

Ansøgningsfrist senest den 4. august 2024, samtaler forventes afholdt uge 33/34.

Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.


Aalborg Forsyning

Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.

  • Ansøgningsfrist:
    04-08-2024 23:59
  • Ugentlig arbejdstid:
    Fuldtid
  • Lokation:
    Norbis Park 100 9310 Vodskov
  • Job område:
    Elever
  • Kontaktperson:
    Karen Marie Olsen

Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen