Vil du tage ansvar for dit, mit og vores drikkevand?

Vand er en af vores vigtigste ressourcer. I team Grundvandsbeskyttelse og Vandforsyningsstrategi sikrer vi dit, mit og vores drikkevand, så forbrugerne har rent vand, hver dag – altid!Aalborg Forsyning søger lige nu en iderig og initiativrig ny kollega til vores fantastiske team. En kollega, der kan tage ansvar for opgaver og arbejde selvstændigt, og samtidig brænder for at sikre rent drikkevand og arbejde for grundvandsbeskyttelse. Vi har brug for netop dig, der synes, at det er en vigtig opgave, at de næste generationer også kan drikke rent vand fra vandhanen. I Aalborg Forsyning er vi dygtige til at passe på vandet, men vi har brug for flere kræfter – vil du hjælpe os?

Om jobbet

Du bliver en del af et team, der består af 5 medarbejdere. Teamet er en del af Strategisk Planlægning i Aalborg Forsyning, der arbejder med planlægningsopgaver. Det betyder, at der sjældent er en facitliste på vores opgaver, og det er den konkrete sag, der har betydning for, hvordan den løses. Dit arbejde vil være projektarbejde på både små og store opgaver i tæt dialog med os - dit team og de øvrige kollegaer i Aalborg Forsyning, men også med lodsejere, myndigheder og andre vandværker. I teamet arbejder vi med at indgå aftaler, informere og overvåge samt projekt- og planlægningsopgaver. Alt sammen i relation til grundvandsbeskyttelse og vandforsyning.
Vores primære opgave er grundvandsbeskyttelse. Dvs. hvordan sikrer vi grundvandsressourcen til drikkevand på den bedste måde ud fra de lovmæssige rammer.
Opgaverne, og især grundvandsbeskyttelse, har markant politisk bevågenhed, og du skal derfor kunne lide at arbejde i et spændingsfelt mellem forskellige typer af interesser. Det kræver en høj grad af faglighed og en sikker hånd i navigeringen mellem de involverede interessenter inden for grundvandsområdet.

Vi er en lille enhed, der har det rigtigt godt med både hinanden og vores arbejdsopgaver. Vi ved, hvor vigtig en mission vi har, og holder rigtig meget af at løfte den – med en god portion godt humør oveni. Vi har en flad struktur i teamet, og alle har mulighed for at byde ind og komme med ideer til, hvordan vi kan sikre en fremtidig beskyttelse af drikkevandet.

Om dig

Du kan lide at lære nyt, er nysgerrig og ikke være bange for at ting ændrer sig. Du er iderig og initiativrig og samtidig hjælpsom og villig til at tage fra. Du er ikke bange for at lave fejl og indrømmer det gerne, så vi kan lære af det. Det vil være en fordel, hvis du kan lide opgaver, hvor resultatet og processen ikke er givet på forhånd.

Det er vigtigt for os, at du har stor interesse i at sikre de bedste muligheder for en langsigtet grundvandsbeskyttelse. Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med det faglige felt. Herunder også kendskab til det lovmæssige grundlag og de politiske aspekter omkring grundvandsbeskyttelse. En landbrugsmæssig indsigt ser vi som noget positivt.

Det er vigtigt, at du kan fungere i et fagligt fællesskab. Vi forventer, at du er åben, fleksibel og positiv og vil bidrage engageret og ambitiøst med opgaveløsninger. 

Vi forventer, at du
  • Har en relevant akademisk uddannelse, fx miljøingeniør, planlægger, geolog, landinspektør, geograf eller lign.
  • Har kørekort til personbil
  • Er en holdspiller som både kan arbejde i teams og selvstændigt
  • Har gode formidlingsevner på dansk, såvel mundtligt som skriftligt
  • Har lyst til at formidle teamets viden til andre både internt i Aalborg Forsyning og eksternt


Løn og ansættelsesforhold

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer i ugen. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst efter kvalifikationer og erfaring. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, gode, engagerede kolleger, gode efteruddannelsesmuligheder, fitnessfaciliteter og kantineordning.
Ansættelsesstedet er Aalborg Forsyning, Norbis Park, Norbis Park 100, 9310 Vodskov.


Interesseret?

Du er altid velkommen til at kontakte teamleder Signe Krogh på signe.krogh@aalborgforsyning.dk eller på tlf. 4173 9174 for at høre mere om jobbet.
Ansøgningsfristen er den 19. august 2024, og ansøgningerne vil løbende blive evalueret.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning". Her udfylder du den formular, som kommer frem samt vedhæfter ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante bilag.

Interesserer du dig for ovenstående, og har du lyst til at være en del af vores team - så kan det være netop dig, vi søger.


Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.

  • Ansøgningsfrist:
    19-08-2024 23:59
  • Ugentlig arbejdstid:
    Fuldtid
  • Lokation:
    Norbis Park 100 9310 Vodskov
  • Job område:
    Administration og sagsbehandling
  • Kontaktperson:
    Signe Krogh

Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen