Renovering af fjernvarmerør i Ellidshøj

Vi skal renovere fjernvarmerørene i området, der er gamle og slidte.

Hvorfor skal fjernvarmerørene renoveres?

Fjernvarmerør bliver slidte over tid, hvilket medfører utætheder. Vi oplever et stort varmetab i de gamle fjernvarmerør, som derfor skal renoveres. Nye fjernvarmerør er bedre isoleret, og det reducerer varmetabet og udnytter varmen mere effektivt.

Udskiftning af fjernvarmestik

I forbindelse med renoveringen af fjernvarmerørene, skal der skiftes stikledning ved nogle ejendomme. Hvis det gælder din ejendom, får du direkte besked fra os. 

Udskiftning af stik foregår inde i huset efter forudgående aftale. Det medfører, at der lukkes for varmen i ca. 36 timer.

Planlagte varmeafbrydelser varsles altid på SMS. Du kan tilmelde dig vores SMS-service for modtage disse beskeder.

 

Hvilke gader er berørt?

  • Våsevej (august - september 2024)
  • Mjels Brovej (september - oktober 2024)
Kortet viser renovering af fjernvarmerør på Våsevej og Mjels Brovej i Ellidshøj

Tidsplan

Arbejdet udføres fra august til oktober 2024.

Adgangsforhold

I perioden bliver de berørte vejstrækninger afspærret for ind- og udkørsel. Nogle strækninger vil i en længere periode være uden asfaltbelægning og kun have kørefast grus. 

Der vil i hele perioden være adgang for gående. 

Hvem kan jeg kontakte?

I dagtimerne inden for normal arbejdstid kan du kontakte:

Tilsyn
Aalborg Forsyning
Helle Madsen
Tlf.: 2520 4880
Mail: helle.madsen@aalborgforsyning.dk


Akut kontakt uden for normal arbejdstid

Tlf. 9982 8299

 

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen