Spildevandskloakering (vakuum) på Tranevej, Egense Skanse
Hvad/hvor?
Aalborg Kloak spildevandskloakerer Strandskadevej, Rylevej og dele af Edderfuglevej, Tranevej og Engparken.
Hvorfor?
Som en del af Spildevandsplanen 2021–2032 skal en større del af sommerhusområderne i Egense Skanse spildevandskloakeres. Herved vil områderne overgå fra en tømningsordning til spildevandskloak. På den nuværende tømningsordning bliver ejendommenes spildevand afledt til bundfældningstanke/nedsivningsanlæg, hvorfra spildevandet udledes til grundvandet. Når området er spildevandskloakeret, ender spildevandet fra områdets ejendomme på Aalborg Forsynings renseanlæg i stedet for at nedsive til grundvandet eller blive udledt efter ophold i en bundfældningstank. Nogle områder ikke miljømæssigt egnet til nedsivning af spildevand, og derfor vil spildevandskloakering forbedre sundheden og miljøtilstanden til gavn for borgerne, dyrelivet og plantelivet.
Hvilke gader er berørt?
- Strandskadevej
- del af Edderfuglevej
- del af Tranevej
- del af Engparken
- Rylevej