Praktik hos Aalborg Forsyning
Vil du arbejde med historie og formidling af drikkevandsområdet?
Så har du nu mulighed for at komme i praktik hos Vandteknisk Museum i Aalborg Forsyning.
Hvad er Vandteknisk Museum?
Vandteknisk Museum er et lille museum med stor betydning. Museet har eksisteret siden begyndelsen af 1990’erne, hvor der er indsamlet teknisk udstyr, artefakter og dokumenter fra de sidste 175 år.
Museet er inde i en spændende udvikling, hvor der arbejdes på at integrere museum med skoletjeneste for indskolingen. Skoletjenesten sætter fokus på både fortid, nutid og fremtid inden for drikkevandsforsyning. Derudover er museet åbent for rundvisninger og besøg af øvrige gæster.
Praktikken
Du bliver en del af en projektgruppe fordelt på medlemmer fra skole- og besøgstjenesten samt Forretningsudvikling
Du får lov til at komme med helt ind i maskinrummet og sætte dit eget præg på opgaverne. Opgaverne kunne være:
- Finde de gode historier i formidlingen af Vandteknisk Museum
- Indsamle historier fra tidligere medarbejdere
- Klarlægge hvad og hvordan historien kan formidles
- Undersøge og ansøge fundingmuligheder
- Klarlægge behov for visuel kommunikation
Din profil
Vi søger derfor en praktikant med interesse for historie, samfund og formidling, der kan arbejde selvstændigt arbejdsopgaver vil bestå af:
- Du læser eks. historie, formidling eller lignende
- Du har interesse for historie, samfund og formidling
- Du er nysgerrig, initiativrig og klar på at prøve din viden af i praksis
- Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver
Det praktiske
Arbejdsstedet vil primært være Aalborg Forsyning, Norbis Park 100, 9310 Vodskov.
Lyder som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt
Kontaktperson: Mette Matthiasen Elstrøm, tlf. 22906012