Key Account & Contract Manager til Team Salg og Energirådgivning

  • Ansøgningsfrist:
    18-10-2026 21:59
  • Ugentlig arbejdstid:
    Fuldtid
  • Lokation:
    Nefovej 50 9310 Vodskov
  • Job område:
    Projektledelse
  • Kontaktperson:
    Gustav Heidemann Lassen

Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Hos Aalborg Forsyning arbejder vi hver dag for at levere en stabil, konkurrencedygtig og bæredygtig forsyning til vores kunder. 

Vi har store ambitioner for den grønne omstilling. Derfor ønsker vi at styrke vores samarbejde med eksisterende og nye overskudsvarmeleverandører, samtidig med at vi udvikler vores forretning inden for fjernkøl. 

Vil du være med til at udvikle fremtidens energiløsninger og skabe stærke samarbejder mellem erhvervsliv og forsyning? 

Så er det måske dig, vi søger til Team Salg og Energirådgivning. 

Jobbet

Du bliver omdrejningspunkt for Aalborg Forsynings samarbejde med vores eksisterende og kommende overskudsvarmeleverandører. Din vigtigste opgave bliver at sikre stærke relationer, velfungerende aftaler og et tæt samspil mellem eksterne samarbejdspartnere og interne interessenter. 

Du får ansvar for at følge op på eksisterende aftaler, sikre den løbende dialog med leverandørerne og identificere muligheder for udvikling og optimering af samarbejderne. Du bliver samtidig central i arbejdet med genforhandling af eksisterende aftaler og etablering af nye partnerskaber. 

Derudover får du ansvaret for Aalborg Forsynings kommercielle aktiviteter inden for fjernkøl. Her skal du være med til at udvikle markedet, identificere nye forretningsmuligheder, indgå nye aftaler og sikre værdiskabende relationer til både eksisterende og potentielle kunder. 

Dine væsentligste opgaver bliver: 

  • Ansvarlig for relationen til eksisterende overskudsvarmeleverandører. 
  • Opfølgning på aftalte leverancer i tæt samarbejde med interne fagområder. 
  • Koordinering mellem kommercielle, tekniske og driftsmæssige interessenter. 
  • Genforhandling og videreudvikling af eksisterende kontrakter. 
  • Identificering og etablering af nye overskudsvarmesamarbejder. 
  • Ansvar for salg og forretningsudvikling inden for fjernkøl. 
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg, business cases og analyser. 
  • Bidrage til udviklingen af Aalborg Forsynings kommercielle aktiviteter og strategiske samarbejder. 
  • Du bliver en del af Team Salg og Energirådgivning, hvor vi arbejder tæt sammen om salg, energirådgivning, kundeløsninger og udvikling af fremtidens forsyning. 


Om dig

Du motiveres af at skabe resultater gennem relationer og samarbejde. Du er god til at forstå både de kommercielle, tekniske og organisatoriske perspektiver i en sag og trives med at samle mennesker omkring fælles løsninger. 

Du har erfaring med kontraktstyring, forhandling eller forretningsudvikling og kan skabe tillidsfulde relationer med både kunder, leverandører og interne samarbejdspartnere. 

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du kan eksempelvis være ingeniør, maskinmester, cand.merc., jurist eller have en anden relevant uddannelse kombineret med erfaring fra energi-, forsynings- eller industrisektoren.

Vi forestiller os, at du: 

  • Har erfaring med kontraktstyring og kommercielle forhandlinger. 
  • Trives i rollen som bindeled mellem forretning, teknik og drift. 
  • Har forståelse for energi-, forsynings- eller industrivirksomheder. 
  • Kan drive opgaver selvstændigt og skabe fremdrift. 
  • Er stærk i relationsopbygning og samarbejde. 
  • Har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt. 
  • Har økonomisk forståelse og kan arbejde med business cases og kommercielle vurderinger. 
  • Arbejder struktureret og formår at holde overblik over mange interessenter og aftaler. 


Vi tilbyder 

  • En central rolle i den grønne omstilling. 
  • Mulighed for at præge udviklingen af overskudsvarme og fjernkøl i Aalborg. 
  • Stor kontaktflade på tværs af organisationen og til eksterne samarbejdspartnere. 
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger. 
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling. 
  • Fleksible arbejdsforhold og attraktive ansættelsesvilkår. 


Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning.

Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 22. og 23. oktober. 2. samtalerunde afholdes den 27. og 28. oktober. 


Interesseret?

Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: 

Gustav Heidemann Lassen på +45 2520 0240 eller gustav.lassen@aalborgforsyning.dk

Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.

Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.

Opret din egen jobagent

Med en jobagent får du besked om nye jobmuligheder hos Aalborg Forsyning. Her kan du skræddersy en ny jobagent eller logge ind på en eksisterende profil.