Forstå din regning 

Vi vil gerne hjælpe dig med at forstå din regning. Derfor har vi lavet en forklaring til hver enkelt forsyningsart. 

Forstå din varmeregning

1

Forbrug

På din aconto-regning er "Forbrug" det forventede årsforbrug beregnet ud fra tidligere års forbrug. På din opgørelse er "Forbrug", hvor mange kWh fjernvarme, du har brugt i perioden. A’prisen viser, hvad du betaler pr. kWh fjernvarme. Perioden er vist i den grå linje – både med datoer og antal dage, du betaler for.  

Dekorativt billede

2

Abonnement

Abonnement viser, hvad du betaler i fast årligt abonnement for fjernvarme. 

Dekorativt billede

3

Varmeudnyttelse 

Varmeudnyttelse handler om, hvor godt du afkøler fjernvarmevandet, fra det løber ind i din bolig, til det løber ud igen. For hver grad du udnytter varmen dårligere eller bedre end forventet, får du et tillæg eller et fradrag på 2 % af dit variable varmeforbrug (antal brugte kWh fjernvarme).

Læs mere om varmeudnyttelse

Dekorativt billede

4

Frem- og returtemperatur

”Frem” og "retur" viser den gennemsnitlige temperatur, fjernvarmevandet har haft, da det hhv. kom ind i og forlod din ejendom. ”Fradrag/tillæg” x % viser, hvor mange procent du enten får i rabat eller skal betale ekstra for dit variable varmeforbrug (antal brugte kWh fjernvarme).

Dekorativt billede

5

Effekt efter beregningsareal

Effekt efter beregningsareal er en fast udgift baseret på størrelse af din bolig. Beregningsarealet er m2 (kvadratmeter) registreret i BBR (Bygnings- og boligregistret).

Dekorativt billede

6

Aconto (i alt og faktureret)

Aconto i alt er det samlede beløb, du skal betale for fjernvarme i den givne periode (abonnement, forventet forbrug samt effektbidrag inkl. moms). Faktureret aconto viser det beløb, du samlet har betalt for fjernvarme i løbet af den periode, opgørelsen dækker. Perioden er i begge tilfælde vist i den grå linje.

Dekorativt billede

7

Opgørelse i alt 

Opgørelse i alt viser, om du har betalt for meget eller for lidt aconto i forhold til, hvor meget fjernvarme du reelt har brugt i perioden. Står der et minus foran tallet, har du betalt mere aconto, end du reelt har brugt. Står der et tal uden minus foran, har du betalt for lidt aconto ift., hvad du reelt har brugt. Hvis du har betalt for lidt eller for meget i den afregnede periode, vil dit forventede forbrug blive reguleret herefter. 

Dekorativt billede

Forstå din vandregning

1

Abonnement pr. måler 

Abonnement pr. måler er et fast årligt abonnement for vand. 

Dekorativt billede

2

Forbrug 

På din aconto-regning er "Forbrug" det forventede årsforbrug af vand beregnet ud fra tidligere års forbrug. På din opgørelse kan du under ”forbrug” se, hvor mange m3 (kubikmeter) vand,du har brugt i den angivne periode. A’prisen viser, hvad du betaler pr. m3 vand. Perioden er vist i den grå linje – både med datoer og antal dage, du betaler for.  

Dekorativt billede

3

Statsafgift 

Statsafgift betaler du pr. m3 (kubikmeter) vand, du bruger. Under forbrug kan du se, den mængde (antal m3) du betaler for. A’prisen viser, hvad du betaler i statsafgift pr. m3 vand. 

Dekorativt billede

4

Aconto (i alt og faktureret)

Aconto i alt er det samlede beløb, du skal betale for vand i den givne periode (abonnement, forventet forbrug samt statsafgift inkl. moms ). Faktureret aconto viser det beløb, du samlet har betalt for vand i løbet af den periode, opgørelsen dækker. Perioden er i begge tilfælde vist i den grå linje.

Dekorativt billede

5

Opgørelse i alt

Opgørelse i alt viser, om du har betalt for meget eller for lidt aconto i forhold til, hvor meget vand du reelt har brugt i perioden. Står der et minus foran tallet, har du betalt mere aconto, end du reelt har brugt. Står der et tal uden minus foran, har du betalt for lidt aconto ift., hvad du reelt har brugt. Hvis du har betalt for lidt eller for meget i den afregnede periode, vil dit forventede forbrug blive reguleret herefter. 

Dekorativt billede

Forstå din spildevandsregning

1

Abonnement pr. måler 

Abonnement pr. spildevandsstik er et fast årligt abonnement for afledning af spildevand. 

Dekorativt billede

2

Vandafledningsbidrag

Vandafledningsbidrag betaler du for m3 (kubikmeter) vand, du bruger. Under ”forbrug” kan du se, den mængde (antal m3) du betaler for. A’prisen viser, hvad du betaler i vandafledningsbidrag pr. m3.  

Dekorativt billede

3

Aconto (i alt og faktureret)

Aconto i alt er det samlede beløb, du skal betale for vand i den givne periode (abonnement, forventet forbrug samt statsafgift inkl. moms ). Faktureret aconto viser det beløb, du samlet har betalt for vand i løbet af den periode, opgørelsen dækker. Perioden er i begge tilfælde vist i den grå linje.

Dekorativt billede

4

Opgørelse i alt

Opgørelse i alt viser, om du har betalt for meget eller for lidt aconto i forhold til, hvor meget vand du har brugt/fået afledt via kloakken. Står der et minus foran tallet, har du betalt mere aconto, end du reelt har brugt/afledt. Står der et tal uden minus foran, har du betalt for lidt aconto ift., hvad du reelt har brugt/afledt. Hvis du har betalt for lidt eller for meget i den afregnede periode, vil dit forventede forbrug blive reguleret herefter. 

Dekorativt billede

Forstå din gasregning

1

Abonnement under/over 200 m3

Abonnement under/over 200 m3 betyder, at du betaler et fast årligt abonnement for bygas. Prisen for det årlige abonnement afhænger af, om du bruger over eller under 200 m3 bygas om året.

Dekorativt billede

2

Forbrug

På din aconto-regning er "Forbrug" det forventede årsforbrug beregnet ud fra tidligere års forbrug. På din opgørelse kan du under ”forbrug” se, hvor mange m3 (kubikmeter) bygas du har brugt i den angivne periode. A’prisen viser, hvad du betaler pr. m3 bygas. Perioden er vist i den grå linje – både med datoer og antal dage, du betaler for. 

Dekorativt billede

3

Aconto (i alt og faktureret)

Aconto i alt er det samlede beløb, du skal betale for bygas i den givne periode (abonnement samt forventet forbrug i m3 inkl. moms ). Faktureret aconto viser det beløb, du samlet har betalt for fjernvarme i løbet af den periode, opgørelsen dækker. Perioden er i begge tilfælde vist i den grå linje.

Dekorativt billede

4

Opgørelse i alt 

Opgørelse i alt viser, om du har betalt for meget eller for lidt aconto i forhold til, hvor meget bygas du reelt har brugt i perioden. Står der et minus foran tallet, har du betalt mere aconto, end du reelt har brugt. Står der et tal uden minus foran, har du betalt for lidt aconto ift., hvad du reelt har brugt. Hvis du har betalt for lidt eller for meget i den afregnede periode, vil dit forventede forbrug blive reguleret herefter.

Dekorativt billede

Aconto 

Vi opkræver løbende dit forbrug aconto. Det betyder, at du betaler for et fastsat forbrug. Afhængig af din adresse, og hvad vi leverer til dig, bliver du afregnet enten kvartalsvis, halvårligt eller årligt. 

Aconto kvartalsvis

Når du er opkrævet kvartalsvis, betaler du fire aconto-rater om året. Vi beregner, hvor meget du betaler i aconto-rate ud fra dit forbrug i de tidligere år.

Når dit reelle årsforbrug er gjort op, bliver de aconto-indbetalinger, du har foretaget i løbet af året, modregnet. Har du brugt mere, end vi regnede med, skal du betale lidt mere i de nye aconto-rater. Har du brugt mindre, bliver det modregnet på næste aconto, og dine fremtidige aconto-regninger vil blive nedsat. 

Aconto halvårligt

Den første aconto-regning er den første ud af to årlige betalinger til Aalborg Forsyning. Acontoen dækker det forventede forbrug i perioden. I februar vil du modtage opgørelsen for forrige år samt aconto for første halvår i indeværende år. 

Aconto årligt

Ved årlig aconto får du én faktura om året. Denne faktura indeholder en opgørelse fra forrige år samt en aconto for det næste år. 

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Kundeservice
Tlf: 99828299