Guide hvis du har problemer med dit drikkevand

Her finder du svar på, hvordan du håndterer problemer med drikkevandet eller vandforsyningen. 

Sådan gør du, hvis du mangler vand

  • Tjek om vi har lukket for vandet 
    Har du ikke vand i husstanden, kan det skyldes, at vi udfører ledningsarbejde i dit lokalområde. Hvis du bor i en etageejendom, kan det være en VVS-installatør, der arbejder på ejendommen installationer.
    Tjek driftsstatus for din adresse
  • Spørg naboerne, om de har samme problem
    Vi ser tit, at der bliver spurgt i den lokale Facebook-gruppe, hvis nogle mangler vand. Tjek evt. der eller spørg dine naboer.
  • Tjek filter i vandhaner og bruser
    Er du kun påvirket af, at enkelte af dine vandhaner eller brusere mangler vand, anbefaler vi, at du først undersøger, om filtret på hanen er tilstoppet. Hjælper det ikke at rense filtret, og har du vand andre stedet i huset, skal du kontakt en autoriseret VVS-installatør. 

Sådan gør du, hvis vandet er uklart.

  • Ved grønt vand
    Hvis vandet i din vandhane bliver grønt, er det tegn på et defekt varmeanlæg. Du skal kontakte en autoriseret VVS-installatør for at få repareret dit varmeanlæg. Bor du til leje, skal du kontakte din vicevært. Den grønne farve forsvinder, ligeså snart dit anlæg er blevet repareret. 

    Kontakt en autoriseret VVS-installatør gennem Fjernvarmens Serviceordning

  • Ved hvidt vand
    Aalborg Forsyning indvinder vand fra en kalkholdig undergrund. Det betyder i sjældne tilfælde, at vandet ude hos forbrugeren kan have et forhøjet indhold af kalk i form af opløst materiale eller små partikler. Det kan give vandet et uklart eller "mælkeagtigt" skær. Det er ufarligt at drikke vand med et forhøjet indhold af kalk.

    Der kan også være luft i vandet - noget som gør det uklart. Dette har heller ikke betydning for kvaliteten.

  • Ved brunt vand 
    I forbindelse med brud eller reparationer på ledningsnettet samt ved eftersyn af brandhaner kan der løsrives nogle urenheder, der gør vandet uklart og brunt. Der er tale om jern- og manganpartikler fra aflejringer i ledningsnettet.

    Vandet er ikke sundhedsskadeligt, men der kan forekomme afsmag, og det anbefales derfor ikke at drikke vandet. Der kan endvidere ske tilstopning af filtre og i svære tilfælde brusehoveder.

    Problemet afhjælpes ved at lade vandet løbe i 5-15 minutter. Hvis dette ikke hjælper, eller problemet gentager sig inden for et døgn, kan du rapportere problemet til os, så kigger vi på det.

    Hvis vaskemaskinen uheldigvis har brugt det brune vand, kan tøjet blive brunligt og grumset. Dette afhjælpes således: Det misfarvede tøj lægges i blød i vand, tilsat 1 dl citronsyre pr. 10 l. Efter ½ time vrides tøjet og vaskes igennem i en varm sodaopløsning af 3 dl soda til 10 l vand. Tøjet skylles og behandles som efter almindelig vask. Vær opmærksom på, at syren i nogle tilfælde kan skade tøjets farver og angribe lynlåse og knapper af metal. Det er vigtigt, at det brunfarvede tøj ikke tørres før behandlingen.

Sådan gør du, hvis vandet trykket er lavt 

  • Tjek om vandhanen er tilstoppet 
    En tilstoppet vandhane er den mest almindelige årsag til et lavt tryk i vandhanen. Du kan selv afhjælpe dette problem ved at rense den lille si (perlatoren), der sidder ved udløbet af din vandhane. 

  • Spørg naboerne, om de har samme problem
    Undersøg om stophaner omkring måleren er helt åbne.

  • Kontakt en VVS-installatør 
    Lavt tryk i vandhanen kan skyldes, at din installation er ved at have nået en alder, hvor rørene er begyndt at lukke til på grund af rust og kalk.

    Hvis der generelt er lavt vandtryk, så tilkald en VVS-installatør, der kan undersøge installationen med trykmanometer. 

Sådan gør du, hvis vandet smager eller lugter dårligt

  • Er dine installationer nye?
    Hvis dit vand smager af plastik, skyldes det typisk, at der er blevet udført nye installationer på din ejendom eller i vejen. Vandet er ikke farligt at drikke, selvom det smager af plastik, men varer problemet ved, kan du rapportere det til os, så kigger vi på det. 

    Hvis dit vand lugter eller smager dårligt af andre årsager end plastik, kan det skyldes en utæthed i dit fjernvarmesystem. 

  • Prøv at skylle dit anlæg igennem 
    Hvis der ikke er problemer med dit fjernvarmeanlæg, kan du prøve at gennemskylle dit anlæg ved at åbne alle haner i huset i cirka 10 minutter. 

    Er problemet stadig ikke løst, kan du rapportere problemet til os, så kigger vi på det.