Mange børn undgår eller udskyder toiletbesøg på skolen. Forstå vigtigheden af sunde WC-vaner, og hvad der sker med kroppen, når man holder sig.
Varighed
Besøget fra skoletjenesten varer ca. 2 lektioner. Derudover bør der påregnes en lektion til forberedelse forud for besøget og tid til evaluering efter besøget.
Sted
Besøg af formidler på skolen
Antal deltagere
28 personer
Formålet med undervisningen
At bryde med tabu, der kan være forbundet med toiletbesøg samt at give børn og unge et naturligt forhold til det at gå på toilettet - både når de er hjemme, på skolen og i institutionen.
Forstå vigtigheden af regelmæssige toiletbesøg
Undersøgelser viser, at børn og unge holder sig fra at gå på toilettet i skolen – enten pga. manglende rengøring, eller fordi ”det er pinligt”.
Aalborg Forsyning tilbyder skoleelever et indblik i, hvad der sker fysisk og psykisk, når wc-opholdet blive forstyrret af det ene eller andet.
Vi følger madens vej gennem kroppen og giver et indblik i, hvad der foregår inde i kroppen - og hvad der sker, når toiletbesøg bliver udsat eller forstyrret.
Det anbefales, at I forud for besøget fra Aalborg Forsynings Skoletjeneste bruger en lektion på at introducere eleverne til tarmens anatomi. Efter vores besøg anbefaler vi en opfølgning på klassen, hvor I sammen bearbejder den nye viden.
Hvilke emner og fag passer undervisningsforløbet til?
Emneområde
Tværfaglige tilbud
Trivsel og socialt samvær
Sundheds- og seksualundervisning
Fag
Samfundsfag
Dansk
Biologi
Tema undervisning
Understøttende undervisning
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab