Kundeservice
I Danmark har vi været vant til med stolthed at kunne fortælle om vores rene drikkevand, som vi får direkte fra grundvandet. Men Danmarks rene drikkevand er truet. Der er rester af pesticider i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i Danmark, og i mere end hver tiende af dem overskrider forureningen grænseværdierne. Dertil er forurening med nitrat og PFAS en voksende bekymring.
”Historien om det rene danske drikkevand er for alvor ved at være forbi. I årtier har forurening med pesticider, kemikalier, PFAS og nitrat frit fået lov til at sive ned i grundvandet, mens politikerne ikke for alvor har taget fat om problemet. Hvis vi skal redde drikkevandet, skal der politisk handling til nu,” siger Anna Aaen, bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning.
Danske vandforsyninger som Aalborg Forsyning kan ikke finde rent drikkevand mere. Det betyder, at når en boring forurenes, kan den ikke erstattes af en ny, ren boring.
”Det er ikke nyt, at drikkevandet er truet. Problemerne har været kendt i årtier, og trods mange undersøgelser for at redde drikkevandet, er der ikke sket noget. Det går alt for langsomt med at beskytte drikkevandet, og miljøministerens lovforslag, der fra 2025 skal forhindre brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer, løser ikke problemerne,” siger Søren Gais Kjeldsen, adm. direktør i Aalborg Forsyning.
Ti gange så stort et areal bør beskyttes
Ifølge lovforslaget vil miljøministeren forpligte kommunerne til at lave forbud mod at bruge sprøjtemidler i områder omkring drikkevandsboringer, hvis der er risiko for forurening, og hvis vandforsyningerne ikke kan nå til enighed med lodsejerne om at stoppe med at sprøjte. Forslaget er målrettet de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder – også kaldet BNBO – som er områderne lige umiddelbart omkring drikkevandsboringerne.
”Det samlede BNBO-areal i Danmark dækker cirka 20.000 hektar. Men det er slet ikke nok kun at stoppe sprøjtning lige i nærheden af drikkevandsboringerne. Der er behov for at beskytte 200.000 hektar – altså ti gange så meget – for at sikre de sårbare områder, hvor drikkevandet dannes. Det er her, vi bør sætte ind og etablere grundvandsparker, hvis vi for alvor vil tage vores drikkevandsbeskyttelse seriøst,” siger Søren Gais Kjeldsen.
Ideen med grundvandsparker er, at de skal udlægges i de områder, hvor drikkevandet dannes og indvindes fra. Inden for parkerne må der ikke bruges pesticider, gødning eller tilføres andre forurenende stoffer. Grundvandsparkerne skal beskytte grundvandet mod alle stoffer – også dem vi ikke kender endnu. Med beskyttelsen af grundvandsparker er der også potentiale for meget mere skov, natur og biodiversitet samt rekreative muligheder.
Der er brug for en langsigtet plan
Aalborg Forsyning og Aalborg Kommune har siden sidst i 1980’erne gjort en stor indsats for at beskytte grundvandet. I modsætning til hovedparten af landets kommuner har Aalborg Kommune løftet den opgave, som kommunerne har ifølge loven, og vedtaget indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Indsatsplanerne er blevet brugt til at indgå aftaler på ekspropriationslignende vilkår med lodsejerne, og i de tilfælde, hvor det ikke er lykkedes at nå til enighed med lodsejerne, har Aalborg Kommune meddelt pålæg efter Miljøbeskyttelsesloven.
”Aalborgs store erfaring på området viser med al tydelighed, at hvis vi også i fremtiden skal have vores drikkevand fra rent grundvand i Danmark, skal der en helt anden indsats til end blot at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder. Der er brug for en langsigtet indsats i form af grundvandsparker, som beskytter de 200.000 hektar sårbare drikkevandsområder i Danmark,” siger Lasse Frimand Jensen, borgmester i Aalborg Kommune.
Lovforslag får ingen effekt i Aalborg
Med baggrund i Aalborg Kommunes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse har Aalborg Forsyning allerede beskyttet 1.237 hektar arealer til indvinding af drikkevand og er i gang med at forhandle beskyttelsen af yderligere 580 hektar. Inden for en kortere årrække forventer Aalborg Forsyning dermed at have beskyttet i alt cirka 1.817 hektar. Til sammenligning vil miljøministerens lovforslag betyde, at cirka 680 hektar vil blive fri for sprøjtegifte i Aalborg-området. Men disse områder er allerede indeholdt i de 1.817 hektar, og derfor vil lovforslaget overhovedet ingen effekt få i Aalborg Forsynings område.
”Og selvom Aalborg Forsyning har holdt arealer, der er langt større end de boringsnære beskyttelsesområder, fri for gødning og giftige kemikalier nogle steder i over 30 år, har indsatsen ikke været tilstrækkelig. Nitratindholdet er fortsat stigende i Aalborg Forsynings boringer, og ligesom resten af landet er der flere og flere pesticider i grundvandet,” siger Anna Aaen.
”Vi har tilstrækkelig viden til at gennemføre de nødvendige indsatser. Der er ikke behov for yderligere undersøgelser, men derimod handling,” siger Søren Gais Kjeldsen.
I Aalborg er der behov for et areal på i alt cirka 4.500 hektar, som bør sættes af til grundvandsparker – heraf er de 1.237 hektar allerede beskyttet. Til sammenligning udgør landbrugsarealet i Aalborg Kommune cirka 70.000 hektar.
