Hvor ofte vil Aalborg Forsyning sende os uddybende spørgsmål, krav om selvevalueringer eller besøge os?

Vi kan til enhver tid sende uddybende spørgsmål, selvevalueringsskemaer og i nogle tilfælde foretage besøg af udvalgte forretningsrelationer. Hyppigheden af vores kontakt vil afhænge af vores risikovurdering af den pågældende forretningsrelation. Når I er åbne og gennemsigtige omkring, hvad I gør for at efterleve minimumskravene refereret i vores adfærdskodeks (Code of Conduct), vil I alt andet lige blive mødt med færre spørgsmål og krav.  

Hvis der opstår konkrete situationer, f.eks. med mediehenvendelser, må I forvente en stigning i uddybende spørgsmål, selvevalueringer og mulige besøg; alt sammen for – gennem øget samarbejde – at bistå og vejlede til implementeringen af ledelsessystemet.  

Hvis I forårsager, bidrager eller er forbundet til væsentlige negative indvirkninger på en af de tre bundlinjer, uden at kunne redegøre for passende håndtering af samme, kan samarbejdet ophøre, og ellers vil kontakten med stor sandsynlighed øges, da vi vil forsøge at sikre, at I håndterer jeres negative indvirkninger tilstrækkeligt.

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen