Jobbet
Aalborg Forsyning søger en administrativ stærk medarbejder, der elsker at hjælpe andre. Du bliver en del af et nyopstartet team ’Byggemodning og Ledningsnet’, som er en del af Vand og Spildevand. Teamet består pt. af 7 medarbejdere fra forskellige faggrupper med en bred faglighed. Alle medarbejderne er en vigtig del af at skabe en effektiv arbejdsdag og oplevelse til glæde for både kunder og kolleger. Vi lægger stor vægt på at have et sjovt i dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er plads til fællesskab og et godt grin!
Dine primære opgaver:
Du vil i jobbet som administrativ medarbejder få en bred berøringsflade med hele organisationen. Derfor er det vigtigt, at du er god til at samarbejde med andre, da du får en stor rolle som koordinator og ”blæksprutte”.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:
- Drift og vedligeholdelse af fagbøger
- Indhente adresselister i Geofocus og sende breve til borgere vedr. kloak- og vandprojekter
- Understøttelse af medarbejdere og ledere i Vand og Spildevand med sekretærbistand
- Pasning af fælles-postkasser
- Indhentning af underskrifter af aftaler
- Garantier og frigivelse af garantier
- ECM superbruger
- Bistå med hjælp ved on- og offboarding af medarbejdere
- Stå for mødeplanlægning, dagsorden og referat ved diverse møder
- Planlægge og deltage i diverse events, f.eks. Kloakmesterdag, Årsmøde med Aalborg Kommune, hygiejnekurser, infomøder for Driften, etc.
- Ad hoc opgaver
Om dig
Vi lægger vægt på, at:
- Du har erfaring fra lignende stilling
- Du er ansvarsfuld, dedikeret og elsker at hjælpe andre
- Du er imødekommende, udadvendt og bidrager med godt humør
- Du besidder evnen til at mestre samarbejde, kommunikation og dialog på alle niveauer og på tværs af faggrænser – både på skrift og i tale
- Du kan både arbejde selvstændigt og sammen med andre
- Du taler og forstår dansk
- Du har et godt kendskab til IT-værktøjer og har mod på at sætte dig ind i nye systemer
Vi kan tilbyde
- Barselsvikariat forventes fra den til den 1. juni 2025 til den 1. juli 2026
- Mulighed for sidemandsoplæring
- Et afvekslende og udfordrende job i en forsyning, der lægger vægt på høj kvalitet, hvor du vil få gode muligheder for at bruge dine kompetencer – og udvikle nye
- Et uhøjtideligt miljø med engagerede kollegaer
- En bred kontaktflade internt i Aalborg Forsyning og til samarbejdspartnere
- En organisation med gode muligheder for løbende kompetenceudvikling og afvekslende opgaver
- Mulighed for fleksible arbejdstider, hjemmearbejde, kantine, fitnessfaciliteter og personaleforening
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Ansættelsestidspunktet er den 1. juni 2025.
Forventet afholdelse af samtaler den 24. og 25. april 2025.
Interesseret?
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Annie Løve Lundgaard på tlf. nr. +45 41739207.
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.