Dekorativt

Vi tester kloaksystemet for fejlkoblinger

Sammen med Aalborg Kommune er vi i gang med at undersøge kloaksystemet for at sikre, at regnvand og spildevand ledes de rigtige steder hen. Hvis der er fejlkoblinger i systemet, kan det føre til forurening, oversvømmelser og unødige omkostninger.

Hvad er en fejlkobling?

En fejlkobling er, hvis et kloakrør er koblet forkert, så spildevand eller regnvand kommer i det forkerte rør. Det kan føre til:

  • Forurening af vandmiljøet, hvis spildevand, fra toilet mv., havner i fjorden, søer eller åer.
  • Oversvømmelser i kældre, hvis regnvand (fra separatkloakerede områder) havner i spildevandskloakken og dermed overbelaster kloakken – f.eks. ved skybrud.

Vi kan forebygge, at det sker ved at finde og rette op på fejlkoblinger.

Hvad gør jeg, hvis der er en fejlkobling på min adresse?

Hvis der er blevet fundet en fejlkobling på din matrikel, skal du indenfor 30 dage have en kloakmestervirksomhed til at gennemgå ejendommen og rette fejlkoblingen.

Som udgangspunkt skal alt arbejde med kloaksystemer udføres af autoriserede kloakmestre. Når du benytter en autoriseret kloakmester, påtager kloakmestervirksomheden sig ansvaret for, at arbejdet bliver udført korrekt.

Når fejlkoblingen er blevet rettet, skal kloakmestervirksomheden lave en færdigmelding på Aalborg Kommunes hjemmeside.

Du kan læse mere om regler for separatkloakering på aalborg.dk (åbner nyt vindue)

 

Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen