Separatkloakering
Vi foretager i øjeblikket separatkloakering flere steder i Aalborg. Ved at separere regn- og spildevand sikrer vi os bedre mod store regnmængder og reducerer risiko for oversvømmelse. Separatkloakering giver også en række miljømæssige fordele, da regnvand ikke behøver at komme en tur forbi et rensningsanlæg.
Omlægning og fornyelse af rør
Vi omlægger og fornyer vores vand-, varme- og gasrør flere steder i Aalborg. Vi koordinerer vores gravearbejder - så skal vi eksempelvis separatkloakere i et område eller omlægge et fjernvarmerør, sørger vi for at koordinere arbejdet og få lavet det hele på en gang. Det gør vi for at minimere gener med gravearbejde.