Sådan sparer du på varmeregningen uden at miste komfort i hjemmet

Varme er ikke bare varme. Varme er energi. Når du udnytter energien i fjernvarmen på den bedste måde, har det indflydelse på miljøet og din varmeregning.

Du kan selv påvirke, hvor meget energi du bruger

Der er flere ting, der spiller ind, i forhold til hvor meget energi du bruger på at opvarme dit hjem. Nogle af de væsentligste faktorer er, hvordan temperaturen er udenfor, størrelsen på din bolig, og hvor godt din bolig er isoleret. Det er noget, som er svært at ændre på.

Heldigvis er der meget, som du kan gøre i dagligdagen for at få spare på varmen ud få mest ud af den fjernvarme, som du betaler for. Nogle sparetips handler om, hvad du selv kan gøre i din bolig. Andre tips handler om, hvordan du selv kan betjene dit varmeudstyr og følge med i dit forbrug på din varmemåler eller online.

Stemningsbillede

5 Tips til at spare på varmen

Nedenfor har vi samlet nogle tips til, hvad du kan gøre derhjemme for at få mest ud af din fjernvarme. Her er en hurtig oversigt over vores gode råd, som uddybes her på siden.

  • Hold øje med dit varmeforbrug
  • Tjek din radiator og gulvvarmen
  • Indstil temperaturen på det varme vand
  • Efterisoler din bolig og dine varmerør
  • Luft ud og find en passende rumtemperatur
Stemningsbillede

Hold øje med dit varmeforbrug

Få Watts på mobilen og tjek din forbrug på Min side

Det kan spare mange penge, hvis du udnytter din varme optimalt. Jo koldere returtemperaturen på fjernvarmevandet er, jo bedre har du udnyttet varmen i fjernvarmevandet. Jo bedre du udnytter fjernvarmen, jo mere effektiv bliver varmeproduktionen på dit fjernvarmeværk, og jo mindre bliver din varmeregning. 

Du kan overvåge dit forbrug gennem Min side og på mobil via vores gratis app Watts. Hold øje med dit forbrug løbende og gerne min. hver 14. dag. Et jævnligt overblik over dit forbrug sikrer, at du hurtigt kan opdage udsving, som kan skyldes fejl på dit anlæg. 

 

På min side kan du se, hvor godt du udnytter varmen - og om du står til at få et tillæg eller fradrag på din næste årsopgørelse. 

Du kan naturligvis også holde øje med dit forbrug direkte på din varmemåler. Du kan blive klogere på, hvordan du aflæser din måler, ved at klikke dig igennem de bruger brugervejledninger, vi har liggende.

Se hvordan du aflæser din varmemåler

Tjek din radiator og din gulvvarme

Indstil og brug din radiator korrekt og spar på varmeregningen

Indstil radiatorerne ens i de rum, du ønsker varme. Har du flere radiatorer i samme rum, skal de alle være tændt og bør indstilles på samme niveau, så de bruger den samme mængde energi på at varme rummet op. Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et rum og lukke for de andre. Faktisk bruger én radiator, der er fuldt opvarmet ofte mere varme end to eller tre, som kører på kvart drift.  

  • Sådan kontroller du selv din radiator

    Du kan kontrollere din radiators effektivitet på en meget simpel måde. Er din radiator varm i toppen og kold i bunden, så fungerer den med stor sandsynlighed, som den skal. Radiatoren forsynes med varme i toppen og afkøles af det pågældende rum, den er monteret i. Er radiatoren kold i bunden, udnyttes varmen optimalt i rummet. Er radiatoren varm i bunden, så løber fjernvarmen for hurtigt gennem radiatoren og udnyttes derved ikke optimalt. Dette er både til ulempe for dig i form af tillæg på din varmeregning for dårlig afkøling, men også til gene for miljøet, da varmen går til spilde i fortovet.
  • Hæng ikke tøj på din radiator

    En radiators vigtigste funktion er at opvarme et rum. Du bør ikke bruge den til at tørre tøj, eller skjule den bag møbler og gardiner. Det kan få store konsekvenser for din varmeregning, da du ikke kan udnytte varmen særligt effektivt, når radiatoren er dækket til.
  • Udskift dine radiatorventiler

    Hvis du har termostatstyrede radiatorventiler, bliver varmen reguleret mere effektivt. Det betyder, at du både kan spare på varmen og få et bedre indeklima, hvis du skifter manuelle radiatorventiler ud med termostatstyrede ventiler.
    Kan du ikke få varme på en radiator? Så kan det være tegn på slidte og gamle ventiler. Skift til nye med forindstilling. Forindstilling betyder, at man indstiller vandgennemstrømning gennem ventilen, så den altid afkøler bedst muligt. Det kan også være ventilen sidder fast. Prøv "at motionere den" ved at skrue helt op og helt ned nogle gange. 

Tjek din gulvvarme - det kan godt betale sig

Det er en god ide at sikre, at det varme vand ikke cirkulerer for hurtigt rundt i din bolig. Dette kræver, at din cirkulationspumpe er indstillet korrekt, hvilket du kan få et autoriseret VVS-firma til at tjekke.

Har du en gammeldags gulvvarmeventil og termostat til styring af gulvvarme – eksempelvis på badeværelset eller i entreen? Så kan du med fordel sænke temperaturen, så meget som muligt. Dette vil sikre en bedre returtemperatur.

Sådan indstiller du gulvvarmetemperaturen i din bolig:

  1. Find den termostat ved din måler, som har en indstillingsværdi på 1-5.
  2. Indstil termostaten til 3-3,5, som oftest er en passende indstilling. Så får du både en god komfort og udnytter varmen i fjernvarmevandet godt, inden det sendes retur i fjernvarmenettet.

Sådan kan du selv undersøge, om der er noget galt med din gulvvarme – inden du beslutter dig for at søge professionel hjælp:

  1. Tjek om termostaten for gulvvarmestyringen er indstillet korrekt.
  2. Tjek at dine termoaktuatorer sidder korrekt fast på fordelerrøret.
  3. Tjek batteritilstanden på dine rumfølere (på nogle typer kan det bevirke et øget forbrug med fladt batteri)

 Indstil temperaturen på det varme vand

Indstil temperaturen på det varme brugsvand til 50-55oC på din varmtvandsbeholder og 45-48oC på din varmeveksler. Ved højere temperaturer øges risikoen for kalkdannelser i varmtvandssystemet.

Sådan kan du regulere varmtvandstemperaturen i din bolig – vi tager afsæt i, at du har en veksler:

  1. Med reguleringsventilen kan du regulere temperaturen – enten ved en indikator fra 1-5 eller ved hjælp af plus og minus.
  2. Når du har foretaget en regulering på ventilen, skal du bagefter tjekke temperaturen på vandet. Det gør du ved at stille en kop med termometer i håndvasken og lader det varme vand løbe ned i koppen. Termometret skal vise en temperatur på det varme vand, der ligger mellem 45 og 48 oC. Det må ikke ligge over 55 oC, fordi så udskilles der kalk til veksleren, og det går ud over varmeudnyttelsen.

Hvis du gerne selv vil forsøge at tjekke problemer med din varmetemperatur, har vi samlet et par råd. Et defekt brugsvandssystem kan fx give problemer med for høj varmvandstemperatur eller susen fra dit varmeskab:

  1. Tjek på varmemåleren, om du har et meget højt literforbrug, at temperaturdifferencen er under 10 grader, og at returtemperatur er høj.
  2. Kan du svare ja til det, har du sandsynligvis en defekt veksler (evt. tilkalket, men det kan også være termostaten til styring af det varme vand). Den kan du ikke selv skifte, men må have fat i professionel hjælp.

Efterisolering af din bolig og dine varmerør

Når du har en god isolering af din bolig, så betyder det, at du ikke behøver at skrue så meget op for varmen. Det kan derfor være en god idé med: 

  • Lavenergivinduer
  • Isolering af loft
  • Isolering af hulmuren.

Sørg samtidig for, at dine rør er isolerede i eksempelvis dit bryggers, din kælder og i skunke. En god tommefingerregel er, at der minimum bør være 40 mm. på varme- og varmtvandsrør, der er i brug hele året.

Luft ud og find den rette temperatur 

Det er vigtigt for dit indeklima, at du dagligt lufter ud i din bolig. Mange glemmer desværre at skrue ned for radiatoren imens. Radiatoren registrerer et kraftigt temperaturfald og reagerer ved at skrue voldsomt op – og det koster altså på varmeregningen. Smart-termostater har dog indbygget udluftningsfunktion, som selv sørger for at lukke ned, mens der luftes ud. Hvis du har gulvvarme, skal du heller ikke skrue ned, når du lufter ud. 

  • Luft ud i 5-10 minutter, hvorefter du skruer radiatoren op på samme niveau, som inden du luftede ud.

Bor du i et hus med genveksanlæg, er det ikke nødvendigt med den daglige udluftning. Det sørger ventilationsanlægget for

Find den rette rumtemperatur og spar på varmeforbruget

21°C er en ideel stuetemperatur for de fleste mennesker. Når du skruer radiatoren op på 3, vil det for de fleste svare til 21°C. For hver ekstra grad, du skruer op, øges dit varmeforbrug med ca. 5-6%.

Ønsker du en lavere temperatur i eksempelvis dit soveværelse, så anbefales det ikke, at temperaturen kommer under 14°C. Samtidig bør du holde døren lukket til et værelse med koldere temperatur, så varmen fra andre rum ikke trækkes ind i det koldere rum. 

Relaterede emner

Watts – Din energiassistent

Watts – din energiassistent

Ved hjælp af appen Watts - din energiassistent kan du følge med i dit varmeforbrug og blive klogere på dine forbrugsmønstre. 

Varme+

Varme+

Lej et helt nyt fjernvarmeanlæg af os inklusiv installation, service, reparation og tests.

Fjernvarmens serviceordning

Serviceordning

Nyd sikkerheden i, at dit fjernvarmeanlæg og dine fjernvarmeinstallationer fungerer optimalt.

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen