Stemningsbillede

Søg om reduceret elafgift, når du lejer et midlertidigt varmeanlæg (el-unit)

Du kan søge om reduceret elafgift med tilbagevirkende kraft fra, at det midlertidige fjernvarmeanlæg (el-unit) er sat op. Dokumentation kan du få fra os – herefter skal du blot følge vejledningen som beskrevet nedenfor. 

Følg disse 5 trin for at søge om reduceret elafgift


Trin 1

Du skal ændre din registrering i BBR fra nuværende opvarmningsform til el.

Det gør du via Aalborg Kommunes hjemmeside.



Trin 2

Du skal sende besked til Aalborg Kommune, hvor du skriver, at du ønsker at ændre opvarmningsform til el samt vedhæfte dokumentationen for opsætning af det midlertidige varmeanlæg (el-unit).

Det gør du via ”Skriv sikkert til BBR som privatperson” på Aalborg Kommunes hjemmeside.



Trin 3

Du skal søge om reduceret elafgift ved dit elselskab (det er dem, der sender dig din elregning).

Du kan finde et skema til ansøgningen hos dit elselskab.

 

Trin 4

Når elselskabet har accepteret reduktionen i elafgiften, skal du sende den ind til BBR-kontoret ved Aalborg Kommune.

 

Trin 5

Når ansøgningen er underskrevet af Aalborg Kommune, skal du sende den til dit elhandelsselskab.

 

OBS

Husk at du skal ændre din opvarmningsform fra el til fjernvarme i BBR, når du har fået installeret fjernvarme og ikke længere benytter det midlertidige varmeanlæg.

Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen, kan du kontakte Aalborg Kommune. 

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen