Aalborg Forsyning logo Aalborg Forsyning logo

Fjernkøling

Aalborg Forsyning kan inden længe tilbyde erhvervskunder fjernkøling

 Hvad er fjernkøling?

Fjernkøling er en simpel, driftssikker og CO2-besparende måde at få køling på. Det bruges til at levere kulde og nedkøling til eksempelvis aircondition, maskiner og servere og kan dermed erstatte traditionelle eldrevne køleanlæg. Fjernkøling følger præcis de samme principper, som vi kender det fra fjernvarme. Det betyder, at produktionen af køling sker centralt. Vandet der bliver brugt til køling kan f.eks. komme fra søer, Limfjorden eller grundvand.

Vælg fjernkøling, hvis din virksomhed eller institution vil have køling, der er

  • Miljøvenlig
  • Driftssikker og uden driftsstop ved service, vedligehold og nedbrud
  • Pladsbesparende (det kræver ingen maskiner, tørkølere, pumper og andet udstyr)
  • Uden støj, vibrationer og brug af kemikalier
  • Uden risiko for stigende elpriser – og med forudsigelige omkostninger
  • Centralt overvåget

Hvem kan få fjernkøling?

Vi leverer fra 2020 fjernkøling til det nye universitetshospital i Aalborg Øst. Fra 2021 har andre virksomheder og institutioner i Aalborg Øst også mulighed for at få fjernkøling. Planen er på sigt at udbrede fjernkøling til andre områder.

Hvad koster fjernkøling?

Prisen for fjernkøling afhænger af forskellige faktorer, bl.a. af jeres specifikke kølebehov. Ønsker I at få et konkret tilbud, sætter vi gang i nedenstående proces.

Kontakt os hvis du er interesseret i fjernkøling

Hos Aalborg Forsyning tilpasser vi det fremtidige ledningsnet efter kundernes behov. Kontakt os derfor på tlf. 9982 8299, hvis du er interesseret i at få fjernkøling – så tager vi en snak om mulighederne.

 

 

Genveje
Emner om varme