Aalborg Forsyning logo Aalborg Forsyning logo

Lægkagejagt med droner

Droner bliver sendt i luften for at finde utætheder på fjernvarmenettet i Aalborg Midtby og andre udvalgte byer i forsyningsområdet.

Hvorfor

Aalborg Varme tager ny teknologi i brug i kampen for at finde utætheder i fjernvarmenettet ved at termografere fra en drone. Termograferingen er – ligesom tilsætning af grønt farvestof til fjernvarmevandet – et skridt i jagten på utætheder i de knap 1700 km rørledninger, der forsyner kunderne med varme. Og dronen gør det muligt at termografere områder som baggårde og lignende, hvor vores termografi-bil ikke har adgang til.

Hvordan

Dronen er udstyret med en termisk kamera, som registrerer varmeudstrålingen fra omgivelserne på termografibilleder. Billederne kan stykkes sammen til et kort, der viser, hvor der er unormalt høje temperaturer– og dermed sandsynlighed for utætte varmerør. Dronen tager altså ingen almindelige billeder.

Dronen flyver i 80-120 meters højde og har en diameter på 141 cm fra propelspids til propelspids. Dronen flyves af Drone Systems, som håndterer droner med de nødvendige sikkerhedsmæssige back up-systemer.

Hvor og hvornår


Status på droneflyninger: Der er ingen aktuelle flyvninger, da alle planlagte flyvninger er gennemført.


Droneflyvningen har foregået mellem kl. 23.00 og 06.00 afhængigt af vejrforholdene, da termografering ikke er muligt i regn- og snevejr.

Det betyder, at det er svært i god tid at melde ud præcist, hvornår vi flyver, men på nedenstående link vil der løbende blive opdateret med planlagte og gennemførte flyvninger.  

Se plan og status for termografering i udvalgte områder

Genveje
Emner om varme