Lej et midlertidigt varmeanlæg 

Vi varmesikrer dit hus med et funktionsdygtigt gas-, olie-, el- eller fastbrændselsanlæg, hvis dit nuværende anlæg går i stykker, du bygger nyt* eller renoverer* dit hus i graveperioden. Du lejer anlægget gennem os. 

Om leje-servicen 

Vi vælger, om det havarerede anlæg skal repareres, udskiftes, eller om der skal installeres en el-unit. Ved el-unit er det en betingelse, at du selv etablerer en varmtvandsbeholder, såfremt du ønsker varmtvandsproduktion. Vi betaler for etablering og vedligeholdelse af det udlånte anlæg. Hvis et anlæg skal repareres, skal det være med forudgående aftale med os.

*Nybyggeri, hvor der endnu ikke er varmeinstallation
*Renovering af eksisterende hus

Betingelser for leje-servicen 

Du skal overholde følgende betingelser:

  • Du forpligtiger dig til at tilslutte dig fjernvarmen, når den er ført frem til ejendommen.
  • Du har forud for leje fået et overslag fra vores valgte autoriserede VVS-installatør på, at reparationsudgifterne overstiger 6.000 kr. inkl. arbejdstimer.
  • Har der ikke været almindeligt vedligehold eller service på dit anlæg, kan du ikke indgå aftale om midlertidig varmeforsyning.

Pris for leje-servicen

Du skal kun betale et beløb svarende til det årlige faste effektbidrag for fjernvarme. Effektbidragets størrelse fremgår af det tilbud, som du har skrevet under på omkring tilslutning til fjernvarme.

Kontakt os 

Henvendelse kan ske til 9982 8299 eller mail: storvordesejlflod@aalborgforsyning.dk

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen