Fjernvarmekampagnen starter i august
Fjernvarmen kan komme til jeres by. Vi afventer i øjeblikket den endelige godkendelse af projektforslaget fra Aalborg Kommune og forventer at starte kampagneperioden midt i august. Det betyder, at du herefter kan tilkendegive, om du ønsker et tilbud på fjernvarme.
Processen kort fortalt
Når der skal fjernvarme til en ny by, kræver det først en godkendelse fra Energistyrelsen og kommunen. Herefter skal vi sikre en tilslutning på minimum 60% af de husstande, som potentielt kan blive koblet til fjernvarmen.
I kampagneperioden undersøger vi, om tilslutningen i Vester Halne er stor nok. Opnår vi den nødvendige opbakning til projektet, planlægges selve anlægsarbejdet herefter.
Her på siden vil vi løbende opdatere om tilslutningsprocenten og give praktiske oplysninger om priser, tilbud og tidsfrister.