Aktuelle EU-udbud 

Aktuelle EU-udbud 

Der er i øjeblikket flere aktuelle EU-udbud. 

Udbud af teknisk rengøring og industrirengøring

Aalborg Forsyning har offentliggjort udbud vedrørende levering af tjenesteydelser indenfor teknisk rengøring og industrirengøring til alle selskaber under Aalborg Forsyning i Energidivisionen, Service og Aalborg Renovation.

Der er tale om et samlet udbud med to Delaftaler fordelt som følger:

  • Delaftale 1, der vedrører industrirengøring. Ordregivers behov for industrirengøring vil typisk indebære levering af ydelser som: Støvsugning, afvaskning, nedspuling og højtryksrensning. Mindre håndteringsopgaver såsom manuel skovling vil kunne forekomme. 
  • Delaftale 2, der vedrører teknisk rengøring. Ordregiver har behov udførelse af opgaver som mammutsugning, slamsugning, højtryksspuling, tømning og rensning af kølevandskanaler, kloakker, sandfang, brønde, olie og fedtudskillere, rensning af ind og afløbsbassiner samt kanaler, TV-inspektioner og maskinfejning. En gang årligt vil der som udgangspunkt foretages indvendig skorstensvask samt oprensning af kølevandskanaler.


Se udbudsmaterialet på udbudsplatformen Ethics

Ordregiver forventer at afholde et informationsmøde i forbindelse med prækvalifikationen samt ligeledes et informationsmøde i forbindelse med tilbudsafgivelsen. Informationsmødet under prækvalifikationsfasen planlægges under hensyntagen til myndighedernes vejledning og retningslinjer for forsamlinger under Covid-19. 

Det betyder, at Aalborg Forsyning beder om, at alle interesserede virksomheder tilkendegiver deres ønske om deltagelse i informationsmødet senest den 29. maj 2020. 

Tilmelding skal ske via mail til jan.severinsen@aalborgforsyning.dk

Udbudsprocedure: Udbud med forhandling.

Ansøgningsfrist: 23. juni 2020 kl. 12.00.

Kølecentral til fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital

Entreprisen omfatter opførelsen af ny bygning for fjernkøl på byggefelt i den nordlige del af Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) i Aalborg Øst.

Bygningen er i et plan med fodaftryk pa ca. 17,30 × 34,50 m og med en bygningshøjde pa 7,60 m.

Bygningen skal forberedes for udvidelse med yderligere 5 moduler svarende til 12,00 m, hvorfor stabilitetseftervisning udføres for en bygningslængde pa 46,50 m. Bygningen indeholder pumper og teknikrum samt en fast arbejdsplads med tilhørende velfærdsforanstaltninger. 

Se udbudsmaterialet på udbudsplatformen Ethics

Udbudsprocedure: Offentligt udbud.         

Tilbudsfrist: 9. juni 2020 10:00. 

Brændere og Røggaskondensering til Aalborg Forsyning

Aalborg Forsyning har offentliggjort udbud vedrørende udskiftning af brændere og etablering af røggaskondensering på Gasværksvej Varmecentral.

Aalborg Forsyning ønsker at sikre en mindre miljøbelastning og en bedre driftsøkonomi for Gasværksvej Varmecentral. 

Projektet omfatter udskiftning af brændere og etablering af røggaskondenser på de fem kedler. 

Projektet udbydes som totalleverance for maskinanlæg, el og automation samt bygningsarbejder.

Projektet omfatter projektledelse, projektering, design, fremstilling, levering, montage, idriftsættelse, garantiprøve, verifikation og dokumentation samt service og vedligehold i 2 år inkl. reservedele. 

Se udbudsmaterialet på udbudsplatformen Ethics 

Udbudsprocedure: Udbud med forhandling. 

Ansøgningsfrist for deltagelse er den 09.06.2020 kl. 13.00.

Køleteknik til Kølecentral og Søvekslerstation til fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital

Entreprisen vedrører indkøb, levering, montage inkl. opstart og indkøring af et komplet køle og varmepumpeanlæg. Køleanlægget baseres på vandkølede chillere og varmepumper med mulighed for afsætning til fjernvarmenettet.

NAUs kølebehov vil være min. 1,5 MW max 7,3 MW ved et temperatursæt på 12/18 grader. Kølingen vil primært komme fra Rørdal Kridtsø og kølecentralen skal sikre fremløbstemperatur på 12 grader.

Køleanlæggets kapacitet skal være 5 MW ved et temperatursæt på 16/10 grader og en kondensering 18/26 grader.

For at sikre drift også når forsyningen fra kridtsøen svinger skal der etableres varmepumper, hvis formål er at sikre nødkøling af NAU og som kan afsætte kondenseringsvarmen på fjernvarmenettet (65 grader).

Køle/varmepumpeanlægget er baseret på R717 som primært kølemiddel.

Alle relevante komponenter skal leveres med CE-mærkning eller tilsvarende. 

Entreprisen omfatter overordnet følgende arbejder:

  •  Ammoniak baserede kølemaskiner
  •  Levering kølemaskiner
  •  Levering af varmepumper
  •  Levering af cirkulationspumper for vand
  •  Levering af vekslere mellem varmepumper og varm side af kølekreds
  •  Etablering af kølerør og shunts for kølemaskiner og varmepumper
  •  Etablering af røranlæg for fjernvarme. Begrænset til intern kreds mellem varmepumper og vekslere
  •  Etablering af nødventilation for kølecentral samt ventilation af eltavlerum
  •  Etablering af køl for maskinstue
  •  Gasalarmeringsanlæg
  •  Lokal forsynings- og styretavle for hver kølemaskine og varmepumpe med tilhørende ventiler og pumper m.m.
  •  Komplette elinstallationer inkl. foringsveje på hver kølemaskine og varmepumpe, herunder elinstallationer for tilhørende ventiler og pumper m.m.
  •  Komplet styring af hver kølemaskiner og varmepumpe, herunder tilhørende ventiler og pumper m.m.
  •  Komplet instrumentering af egen entreprise samt instrumenter for SRO som anvist på P&I diagram
  •  Fælles PLC styring for kølemaskiner og varmepumper med tilhørende udstyr inkl. tavle
  •  Buskommunikation for overførelse af signaler og malinger til kølecentralens overordnet PLC
  •  Opstart og indkøring af det færdige anlæg
  •  Dokumentation, driftsvejledning, undervisning af driftspersonale


Anslået værdi: DKK 18.000.000.

Se udbudsmaterialet på udbudsplatformen Ethics

Udbudsprocedure: Udbud med forhandling.

Ansøgningsfrist: 29. juni 10.00 (CET). 

Tilbudsfrist: 30. juli kl. 10.00 (CET).

Udbud af el-arbejder

Aalborg Forsyning har offentliggjort udbud vedrørende levering af tjenesteydelser indenfor el-området til alle selskaber under Aalborg Forsyning i divisionerne Energi, Vand, Service og Aalborg Renovation.

Der er tale om et samlet udbud med to Delaftaler fordelt som følger:

  • Delaftale 1 er specificeret vedrørende maskin-el iht. Maskindirektivet og øvrigt autorisationskrævende el-arbejde
  • Delaftale 2 er specificeret vedrørende el-arbejde i forbindelse med drifts- og vedligeholdelsesopgaver, døgnservice samt mindre anlægsopgaver fokuseret i sit udgangspunkt hos Aalborg Vand A/S og Aalborg Kloak A/S.


Se ydermere oplysninger samt udbudsmaterialet på udbudsplatformen Ethics  

Ordregiver forventer at afholde et informationsmøde i forbindelse med prækvalifikationen samt ligeledes et informationsmøde i forbindelse med tilbudsafgivelsen. 

Informationsmødet under prækvalifikationsfasen planlægges under hensyntagen til myndighedernes vejledning og retningslinjer for forsamlinger under Covid-19. 

Det betyder, at Aalborg Forsyning beder om, at alle interesserede virksomheder tilkendegiver deres ønske om deltagelse i informationsmødet senest den 5. maj 2020. 

Tilmelding skal ske via mail til Maria.matzen@twobirds.com.

Ansøgningsfrist: 27. maj 2020 kl. 10.00.

Udbud af levering og installation af fjernaflæste vandmålere er offentliggjort

Aalborg Forsyning har offentliggjort EU-udbud af levering og installation af fjernaflæste vandmålere i EU-tidende.

Udbuddet består af to kontrakter (A og B) af hhv. levering og installation af fjernaflæste vandmålere.

Udbuddet af begge kontrakter sker efter forsyningsvirksomhedsdirektivet, og er offentliggjort i EU-tidende den 3. marts 2020.

Kontrakterne forventes at træde i kraft i juni 2020 og vil have en varighed på 4 år med mulighed for forlængelse på op til 4 gange 1 år.

Se udbudsbekendtgørelsen og -materialet til udbuddet på udbudsplatformen Ethics. Bemærk, at udbudsmaterialet er på engelsk.

Udbudsprocedure: Offentligt udbud.

Tilbudsfrist: 4. maj 2020, kl. 12.00.

Vær opmærksom på, at tilbudsfristen er forlænget fra oprindeligt den 1. april til den 4. maj pga Corona-krisen.

Udbud af forsikringsydelser til Aalborg Forsyning er offentliggjort

Aalborg Forsyning har offentliggjort EU-udbud af to kontrakter på forsikringsydelser i EU-tidende og på udbudsportalen Ethics.

Udbuddet består af to kontrakter (A og B), der i alt indeholder 8 delaftaler.

Kontrakt A er offentliggjort i udbudsbekendtgørelse efter forsyningsvirksomhedsdirektivet den 27. februar 2020.

Kontrakt B er offentliggjort i udbudsbekendtgørelse efter udbudsloven den 27. februar 2020.

Kontrakterne forventes at træde i kraft 1. juli 2020 og vil have en varighed på 2 år og 6 måneder med mulighed for forlængelse på op til  2 gange 12 måneder.

Se udbudsbekendtgørelsen og -materialet til Kontrakt A på udbudsplatformen Ethics 

Se udbudsbekendtgørelse og -materiale til Kontrakt B på udbudsplatformen Ethics

Udbudsprocedure: Offentligt udbud. 

Tilbudsfrist: 22. april 2020, kl. 12.00.

Bemærk at tilbudsfristen er forlænget fra oprindeligt den 27. marts 2020, kl. 12.00 til den 22. april 2020, kl. 12.00 pga. Corona-situationen. Udsættelsen af tilbudsfristen har medført, at kontrakterne forventes at træde i kraft den 1. juli 2020 - én måned senere end først forventet.

Jord- og rørentreprice - transmissionsledning til Fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital

Udbuddet omfatter nedlægning af ca. 3,6 km DN500 transmissionsledning for fjernkøling. Ledningstracéet starter ved en vekslerstation ved søen i Rørdal Kridtgrav og slutter ved kølecentralen på Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) som er under etablering.

Hovedydelserne består af:

  • Nyanlæg af fjernvarmerør eller fjernkølerør med en entreprisesum på minimum DKK 2. mio. eksklusiv rør
  • Nyanlæg af fjernvarmerør eller fjernkølerør over DN350
  • Erfaring med anlæg af transmissionsledning
  • Styrende underboringer af fjernvarmerør eller fjernkølerør
  • Arbejder i større gravdybder end 2,5 meter i offentlige vejarealer
  • Certifikatsvejsning af fjernvarmerør eller fjernkølerør over DN350
  • Kvalitetssikring af arbejdet

Tracéet ligger hovedsageligt i ubefæstet område langs med vej eller cykelsti. To vejkrydsninger skal foretages med underboring.

Opgaven udbydes i hovedentreprise omfattende henholdsvis en Jord- og en rørentreprise. 

Anslået værdi: DKK 12.000.000.

Ansøgningsfrist: 30. januar 2020 kl. 12.00 (CET). 

Se udbudsmaterialet på udbusdplatformen Ethics

Procedure: Begrænset udbud

Tilbudsfrist: 17. marts 2020 kl. 12.00 (CET). 

Udbud af polymer til renseanlæg placeret i Aalborg Kommune

Leverancen omhandler Levering af varer- og tjenesteydelser til Aalborg Renseanlæg Vest (RAV) og Aalborg Renseanlæg Øst (RAØ) placeret i Aalborg kommune.

Levering omhandler tørpolymer, vådpolymer og aminer (herefter benævnt Polymer) til både forafvanding af overskudsslam og slutafvanding af slam fra termofilt og mesofilt drevne rådnetanke.

Levering omhandler ligeledes driftssupport ved:

- Opstart af renseanlæggene ifm. kontraktimplementering,

- Løbende forbedringer af Polymerforbrug,

- Fuldskalatest af Polymer mhp. forbedring af afvandingsprocessen

- Teknisk afklaring af Polymerens egnethed ved procesmæssige komplikationer.

Polymer anvendes i renseanlæggenes slambehandling som flokkuleringsmiddel, der får de faste stoffer i spildevand til at samle sig og bundfældes.

Leveringen fordrer især kompetencer inden for levering af Polymer, kvalitetssikring af leveringen og specialistviden om Polymer, herunder dosering, procesforhold og anvendelse af Polymer.

Se udbudsmaterialet på udbudsplatformen Ethics

Udbudsprocedure: Begrænset udbud

Ansøgningsfrist for deltagelse er den 20.12.2019 kl. 13.00.

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen