Stemningsbillede

Fra kulkraft til grøn og bæredygtig fjernvarmeforsyning

I disse år er vi i gang med en større omstilling. Vi udfaser kullet på Nordjyllandsværket, så fjernvarmen senest i 2028 er helt fossilfri. Samtidig samler vi mange af vores aktiviteter på det 100 hektar store område, som i fremtiden skal danne rammerne for et grønt testcenter for nye energiformer.

Fra kulkraftværk til innovativt grønt testcenter

Vi har store ambitioner for omdannelsen af området ved Nordjyllandsværket – ambitioner der i den kommende tid vil tage form og blive konkretiseret. Nedrivningen af de kulfyrede blokke er godt på vej, og som erstatning for kullet etablerer vi nye grønne køle-, varme- og elproduktionsløsninger. Samtidig samler vi mange af vores medarbejdere i vores administrationsbygning på området.

Vores vision er, at området skal danne rammerne for et grønt testcenter, hvor virksomheder, forbrugere, forskere og myndigheder sammen udvikler fremtidens grønne løsninger. Derfor ønsker vi også at åbne området mere op, så det på sigt bliver mere tilgængeligt for alle.

oversigtbillede af Nefovej og nordjyllandsværket

Grøn varmeproduktion

Som noget af det første har vi investeret i 150 MW elkedler og et varmelager på 200.000 m3 i ståltanke. Begge dele bliver placeret ved Nordjyllandsværket. Varmepumpen og kedlerne kan årligt producere 15% af den forventede varmeproduktion. Disse investeringer er med til at sikre en fleksibel varmeproduktion. Teknologierne er velafprøvede, har lang levetid og mulighed for udbygning efter behov – og så påvirker investeringen ikke varmeprisen for vores varmekunder.

Nedlukning af kulkraftværket

Vi forventer, at tankene står klar i 2022-2023, og at elkedlerne bliver sat i drift i starten af 2024. Den øvrige udvikling af området vil ske løbende over en længere årrække, men senest i 2028 vil kulkraftværket være helt lukket ned.

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen