Historien om Jyllandsgade

Af Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv

Den vej, som vi i dag kender som Jyllandsgade, blev anlagt i 1900. Men først i 1902 fik den navnet Jyllandsgade. De første par år blev vejen kaldt Flodemålsboulevarden.

Indtil 1909 var den eneste bebyggelse i Jyllandsgade Aalborg Mejeri i nr. 21, som i 1927 blev overtaget af FDB.

Jyllandsgade er et resultat af de forandringer, som industrialiseringen og byens hurtige vækst medførte i slutningen af 1800-tallet, hvor indbyggertallet i byen blev tredoblet. I begyndelsen 1890erne opstod der derfor nye kvarterer i Aalborg og byens grænser rykkede mod syd og øst i området, hvor Jyllandsgade ligger i dag. De helt store forandringer skete dog først, da åerne i området blev overdækket. Åerne blev på det tidspunkt stadig brugt som åbne kloakker og det gav problemer. Man frygtede stadig epidemier, som koleraen, der ramte Aalborg hårdt i 1850erne. Det var med andre ord nødvendigt at opbygge et nyt kloaksystem og byrådet diskuterede i mange år dette omfattende indgreb i byens struktur. I 1895 vedtog byrådet så en radikal løsning, der lagde åerne ned i en kanal uden om byen. Kanalen skulle optage vand fra Østerå, Blegkildeå, Hasseris Å, samt Østre og Vestre Landgrøft og vandet skulle ledes ud i Limfjorden i skellet mellem Hasseris og Aalborg kommuner. Kanalen ligger syd for Jyllandsgade.

Yderligere krævede en omlægning af jernbaneterrænet med den ny banegård afvanding af området syd for byen i det område, hvor Jyllandsgade ligger i dag. Tidligere lå banegården i Prinsensgade, hvor bebyggelsen, Grønnegården, ligger i dag. Den nyeste banegård er fra 1902. Byrådet og DSB besluttede at flytte bane-
gården ud af midtbyen på grund af trafikken, der voksede med stor hastighed.

Planen med Jyllandsgade var overordnet set at forbinde banegården med Gugvej. Jyllandsgade blev en ny ringvej og i en byplanskonkurrence i 1912 foreslog vinderforslaget blandt andet, at gaden skulle forlænges til Østerbro. Det skete senere. Og i 1934 blev Fynsgade anlagt og blev en forbindelsesvej til Jyllandsgade og centrum.

Der er mange interessante bygninger i Jyllandsgade. Det gælder eksempelvis Frederiks VIIs Børneasyl på hjørnet af Niels Ebbesens Gade/Jyllandsgade. Det er opført i 1911 og tegnet af arkitekt kgl. bygningsinspektør Einar Packness. I dag er det en del af Aalborg Politigård. 
Det er også værd at fremhæve FDBs tidligere pakke- og lagerbygninger fra slutningen af 1920erne i nyklassi-cistisk stil på hjørnet af Niels Ebbesens Gade og Jyllandsgade. FDB solgte bygningerne til Justitsministeriet i 1968. Planen var at samle retten i Aalborg i bygningerne. Det skete ikke og bygnings-komplekset er nu omdannet til boliger.

Endelig er der Politigården fra 1966, som er tegnet af arkitekten Alex Poulsen. Samme firma, APA, stod for udvidelsen af Politigården i 1998.

Jyllandsgade var i mange år præget af godbanearealet mod syd. Først blev Godsbanegården med karakte-ristiske portal anlagt i 1900. Da den var udtjent, blev der bygget en ny godsbanegård ved Jyllandsgade i 1956-1959. I 2004 blev godstransporten flyttet til Østhavnen. Godsbanearealet er fra 2010erne blevet til et vækstområde med nye boliger, butikker og uddannelsesinstitutioner.

Aalborg Rutebilstation, Jyllandsgade 2 i 1961 (Kilde: Aalborg Stadsarkiv. Fotograf: Ukendt)

Aalborg Rutebilstation, Jyllandsgade 2 i 1961

Aalborg Politigård (Kilde: Aalborg Stadsarkiv. Fotograf: Ukendt)

Aalborg Politigård (Kilde: Aalborg Stadsarkiv. Fotograf: Ukendt)

Frederik den VII´s Børneasyl, Jyllandsgade 23 i 1913 (Kilde: Aalborg Stadsarkiv. Fotograf: Tønnies)

Frederik den VII´s Børneasyl, Jyllandsgade 23 i 1913 (Kilde: Aalborg Stadsarkiv. Fotograf: Tønnies)

Gående og cyklende trafikanter ser på militær parade i 1917 (Kilde: Aalborg Stadsarkiv. Fotograf: ukendt)

Gående og cyklende trafikanter ser på militær parade i 1917 (Kilde: Aalborg Stadsarkiv. Fotograf: ukendt)
Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen