Historien om en vandmølle

Af Stig Bergmann Møller, Aalborg Historiske Museum

Aalborg Historiske Museum undersøgte i 2011 enkelte dele fra en vandmølle i området lige syd for Jyllandsgade. Delene bestod af en planke af egetømmer med fire naglehuller, en tildannet gren eller mindre stamme og en mulig lejesten fra en vandmølle. Planken stammede sandsynligvis fra hjulrenden til møllehjulet, mens stammen eller grenen måske var brugt som støtte for hjulrenden. Lejestenen har formentlig været brugt i selve møllen til at bære en stående eller liggende aksel. Efter udgravningen blev trædelene årringsdateret, og meget overraskende viste det sig, at arkæologerne sandsynligvis havde fundet Aalborgs ældste vandmølle, da træet var fældet imellem 1098 og 1114, altså i den ældre middelalder. Dengang brugte man oftest træet ganske kort tid efter, det var fældet, så vandmøllen blev sikkert bygget i begyndelsen af 1100-tallet.

Vandmøllen

Men hvorfor lå der en vandmølle her? I middelalderen og helt op i 1800-tallet lå området ved Jyllandsgade uden for Aalborg by. Her var terrænet fladt og præget af enge og moser, som kun efterhånden blev nogenlunde tørlagt ved gravning af mange drængrøfter. Herude græssede byens kvæg, og på et kort fra 1791 kaldes dele af området for Blegdammen, fordi folk brugte de flade græsmarker til blegepladser, hvor de lagde tekstiler ud til blegning. Fra syd løb byens eneste naturlige å, kaldet Østerå, igennem området, inden åen mod nord udmundede i Limfjorden. Og det var netop hér syd for byen og på den vestlige side af Østerå, at delene til vandmøllen blev fundet. Selve møllen må da have ligget lige i nærheden, og den må have fået sit vand fra Østerå; det vand, som skulle bruges til at drive møllehjulet med.

Indtil fundet i 2011 var den ældste, kendte mølle i Aalborg den vandmølle, som lå ved Mølledammen, i dag kendt som Mølleplads. Denne vandmølle er ikke undersøgt af arkæologer, men formentlig er det den mølle, som er nævnt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Senere bliver den kaldt for Gammel Mølle. Måske byggede Kongen den allerede i 1100-tallet. Fra den tid havde de danske Konger nemlig ret til at bestemme over vandløbene, ligesom de havde ret til at bygge vandmøller, hvor folk var tvunget til at lade deres korn male til mel. Kongen opkrævede en afgift af folks korn, når de brugte hans mølle. Nogle gange gav Kongen en vandmølle som gave til klostre eller herremænd, og så fik de afgifterne. Hvem, der byggede møllen syd for Jyllandsgade, ved vi ikke, men det var måske en dansk Konge.

Østerås gamle åleje krydser Jyllandsgade på sin vej mod nord, og museets arkæologer vil følge med i anlægsarbejdet i Jyllandsgade for at undersøge, om der skulle være flere rester af den mølle, som dukkede op i 2011.

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen