Stemningsbillede

Forventninger til vores forretningsrelationer

Når vi indgår samarbejde med diverse leverandører og forretninger, arbejder vi ud fra seks principper, der fungerer som vores forventninger til Aalborg Forsynings forretningsrelationer. Se de seks principper nedenfor.

  1. Vi er samfundsansvarlige
    Vi er en af landets største forsyningsvirksomheder, og vi finder det derfor naturligt, at vi påtager os et samfundsansvar ved at drive en bæredygtig forsyningsvirksomhed på tværs af hele koncernen. Det vil sige, at vi løbende holder øje med de områder, hvor vores forretning kan være et problem for bæredygtighed – og handler på det.
  2. Vi vægter godt samarbejde
    Vi vil rigtigt gerne starte eller fortsætte vores gode samarbejde med dig – til gavn for begge vores forretninger – og for samfundet. Så vi må også bede dig tænke dig godt om. Hvor er din forretning en udfordring for bæredygtighed? Og hvad gør du ved det?
  3. Dokumentation
    Du skal altid have tilstrækkelig dokumentation til at kunne vise os, at du overholder vores Code of Conduct og en eventuel kontraktklausul. Hvis du har en større forretning, er der særlige krav til dokumentationen. I så fald skal du dokumentere dit arbejde ved at vise os:

    - Din CSR-politik – senest efter 1 år
    - Dine første indvirkningsanalyser – senest efter 2 år
    - Din klagemekanisme – senest efter 2 år
    - At du kræver det samme af dine forretningsrelationer.
  4. UNGPs/OECD-standarden
    Vi har startet vores arbejde med at implementere UNGPs/OECD-standarden og er villige til at dele information eller dokumentation med dig. Men vi forventer, at du tager ansvar for din forretning, ligesom vi tager ansvar for vores.
  5. Værdikæden
    Vi har et fælles ansvar for at gøre hinanden opmærksom på væsentlige problemer, der er opstået enten hos os selv, samarbejdspartnere eller et andet sted i vores værdikæde. I så fald skal vi straks give hinanden besked – også om, hvordan vi har tænkt os at håndtere det.
  6. En investering, der giver mening
    Vores erfaring er, at arbejdet giver rigtigt meget mening. Selvfølgelig kræver det en indsats – en investering – men det betaler sig tilbage i form af gladere medarbejdere, kunder og gode relationer til andre.
Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen