Besøg Nordjyllandsværket

Besøg Nordjyllandsværket 

Vil du opleve Nordjyllandsværket og lære mere om, hvordan varmeproduktionen fungerer i praksis? Så book en rundvisning. 

Om rundvisningen 

Vi vil blandt andet fortælle dig om, hvor varmen kommer fra, om varmens vej fra varmeværket til dagligstuen, og om de initiativer, vi har taget for at reducere mængden af CO2. Under jeres besøg vil vi vise jer rundt på det kulfyrede kraftværk Nordjyllandsværket. Her vil I blandt andet se og høre om, hvordan Nordjyllandsværket producerer en stor del af fjernvarmen i Aalborg Kommune, samt hvordan værket producerer el og biprodukter, som anvendes af samarbejdspartnere såsom Aalborg Portland i produktionen af beton.

Vi vil samtidig fortælle jer om vores grønne omstilling, hvor vi hele tiden arbejder på at finde alternativer og måder at gøre vores produktion og distribution mere bæredygtig, så vi kan lukke Nordjyllandsværket i 2028.

Info ikon

Praktiske informationer

Antal

Maks. 30 personer

Hvem

Skoleklasser, ungdomsuddannelser og universiteter:
Af sikkerhedsmæssige årsager gennemfører vi kun rundvisninger fra og med 7. klasse.

Foreninger og andre grupper:
Det er i et begrænset omfang muligt at få rundvisning på Nordjyllandsværket. Bemærk venligst at rundvisningen som udgangspunkt skal foregå inden for almindelig åbningstid (man-fre kl. 7-15).

Varighed 

2 timer inkl. goddag og farvel 

Sikkerhed og tilgængelighed

Nordjyllandsværket er en fungerende produktion, og vi har derfor følgende regler af sikkerhedsmæssige årsager:

  • Ved booking af besøget skal vi bruge oplysninger på en kontaktlærer.  Det er vigtigt, at personen angivet som kontaktlærer deltager på dagen.
  • Liste med fulde navn på elever og lærer, der deltager i rundvisningen.
  • Alle deltagere skal være iklædt lange bukser og flade sko. Uden påkrævet påklædning er det ikke muligt at deltage i rundvisningen. 

Der gøres opmærksom på, at Nordjyllandsværket ikke er egnet til meget dårligt gående eller personer med højdeskræk.

 

Sted

Nefovej 50,
9310 Vodskov.

I skal selve sørge for transport til og fra adressen.  Bemærk, at der ikke går offentlig transport til døren.

Book rundvisning på Nordjyllandsværket 

Udfyld kontaktformularen med ønsket dato, tidspunkt, deltagerantal, oplysninger på kontaktlærer, som deltager på dagen og liste med fulde navn på elever og lærer, der deltager i rundvisningen.

* krævet

Chat
Chat
Kundeservice
Kundeservice
Adgang for alle
Adgang for alle
Scroll til toppen
Scroll til toppen