Aalborg Forsyning logo Aalborg Forsyning logo

Pas på hinanden og vis hensyn

06. april 2020

5 vigtige råd til dig, der skal på genbrugspladsen 


Selvom genbrugspladserne er åbne igen, skal vi stadig huske at passe på hinanden. Hvis du skal på genbrugspladsen i påsken, kommer der her fem gode råd til, hvordan du kan være med til at minimere smitterisikoen, når du afleverer dit affald.

  1. Kom alene eller så få som muligt. Lad børnene blive hjemme og undgå at gøre det til en familieudflugt.
  2. Hold 2 meters afstand og undgå tæt kontakt med personale og andre.
  3. Pak din bil og trailer rigtigt. På den måde kan du hurtigt komme af med affaldet i de rigtige fraktioner.
  4. Husk handsker og tag selv skovl eller kost med. Genbrugspladsernes skovle og koste er fjernet for at minimere smitterisikoen.
  5. Vask eller afsprit hænder før og efter besøget for at minimere smitterisiko.

Pas på hinanden og vis hensyn på og omkring pladserne. Og sidst, men ikke mindst: Husk tålmodigheden, for der vil være kø til pladserne.

Genveje
Emner om aktuelt