Aalborg Forsyning logo Aalborg Forsyning logo

Sommerluk for varmen er ikke nødvendigt

Læs hvorfor det er de færreste kunder ved Aalborg Forsyning, som behøver at sommerlukke for fjernvarmen

Når vinteren er ovre, sommerlukker mange boligejere for deres fjernvarme. Hos Aalborg Forsyning anbefaler vi, at du tjekker om dit fjernvarmeanlæg fungerer optimalt i stedet for at sommerlukke.

Et optimalt fungerende anlæg sommerlukker automatisk

Grunden til at Aalborg Forsynings kunder ikke skal sommerlukke, er, fordi langt størstedelen har et direkte anlæg. Det betyder, at det ikke er muligt, at sommerlukke for fjernvarmen, men som vores fjernvarmeekspert Villy Jensen siger:

"Vores kunder skal ikke være kede af, at de ikke kan sommerlukke for fjernvarmen. For hvis anlægget fungerer optimalt, vil det automatisk lukke ned for varmen, og dermed opnår man automatisk også den økonomiske besparelse."

Er dit fjernvarmeanlæg indstillet korrekt, vil det altså automatisk sommerlukke for varmen. Det betyder, at dine radiatortermostater og dit gulvvarmeanlæg selv lukker for varmen, når temperaturen i huset er høj nok. Er dit anlæg helt nyt, og har du elektronisk styring på anlægget, vil styringen - hvis den er indstillet korrekt - ligeledes slukke for din pumpe. Dit varmtvandsanlæg vil stadig bruge fjernvarme, men det er også nødvendigt, hvis der skal være varmt vand i hanen.

Tjek om dit anlæg selv sommerlukker

Der findes nogle simple metoder, hvorved du selv kan tjekke, om dit anlæg er indstillet korrekt:

  1. Tjek om din radiator/gulvvarme er kold eller varm ved at mærke med hånden på radiatoren/gulvet. Hvis disse er varme, og de er tændte, mens der er varmt udenfor, er dit anlæg ikke indstillet korrekt. De ville i så fald automatisk være blevet kolde.
  2. Tjek om returtemperaturen er højere end cirka 30 grader. Hvis returtemperaturen er væsentlig højere end 30 grader, køler fjernvarmen ikke tilstrækkeligt, og dit anlæg er enten ikke indstillet korrekt, eller noget kan være gået i stykker/være defekt.

Her finder du en guide til din fjernvarmemåler, hvor du tjekke returtemperaturen.

Spørg din VVS-installatør

Hvis du er i tvivl, om dit fjernvarmeanlæg er indstillet korrekt, anbefaler vi, at du kontakter din VVS-installatør. Aalborg Forsyning samarbejder med en række VVS-installatører gennem vores tilbud "Fjernvarmens Serviceordning".

Læs mere om Fjernvarmens Serviceordning

Genveje
Emner om varme