Aalborg Forsyning logo Aalborg Forsyning logo

Sådan forebygger du lugt og fluer i din container

I sommermånederne skal du være ekstra opmærksom på, hvordan du håndterer dit restaffald og din container for at undgå lugtgener, fluer og fluelarver. Det bedste og vigtigste råd er, at du pakker dit restaffald forsvarligt ind, så der slipper mindst mulig lugt ud, og fluerne ikke kan komme til at lægge æg i dit affald.

Sådan håndterer du din affaldspose

  • Sørg for at klemme overskydende væde ud af dit madaffald inden du smider det i affaldsposen. Væde fra dit madaffald kommer hurtigt til at lugte og tiltrækker fluer
  • Luk din affaldspose forsvarligt helst med dobbeltknude
  • Overfyld ikke din affaldspose – vær opmærksom på at den kan lukkes tæt og ikke revner pga. mængden af affald eller skarpe genstande
  • Læg din affaldspose forsigtigt ned i containeren med knuden opad frem for at smide den i – på den måde risikerer den ikke at revne eller ødelægge andre poser, og der løber ikke væde ud af den.

Undgå at din container lugter

  • Flyt din container ind i skyggen – du skal blot huske at sætte den på den normale standplads på tømningsdagen
  • Hold låget på din container omhyggeligt lukket
  • Rengør evt. din container med vand. OBS! Brug ikke miljøbelastende stoffer ifm. rengøringen.

Hvis der er fluelarver i containeren

  • Rengør din container med vand. OBS! Brug ikke miljøbelastende stoffer ifm. rengøringen
  • Hæld evt. kogende vand ned langs indersiden af containeren for at fjerne fluelarver og affald der sidder fast og luk låget. Hæld vandet ud, når det er kølet af.
Genveje
Emner om renovation