Aalborg Forsyning logo Aalborg Forsyning logo

Historien om kloakken

Døde dyr i åen
I 1400-tallet og 1500-tallet boede der mellem 2.000 og 4.000 mennesker i Aalborg. Den del af affaldet, der blev lagt i møddinger og skarnskasser, blev fjernet eller tømt med mellemrum, og indholdet blev kørt uden for byen, det vil sige ud i Østerkæret, der senere blev til Østre Anlæg. Åerne blev både brugt til husholdningsaffald, lokumsaffald og afløb fra stalde med køer og svin i forbindelse med udøvelse af håndværk. Døde dyr i åen var ikke noget særsyn, om end det var forbudt. Samtidig blev åerne også brugt til drikkevand af flertallet af byens indbyggere, der ikke havde råd til at få gravet en brønd.

 



Kolera i Aalborg

I efteråret 1853 blev Aalborg ramt af en voldsom koleraepidemi. Mellem 5. august og 7. oktober blev 764 aalborgensere smittet og heraf døde 409. Epidemien startede i København og smitten blev bragt til Aalborg med skibet Cimbria. Aalborg var den danske provinsby, der blev hårdest ramt af alle, og det bekræftede det generelle indtryk, at det var Danmarks sundhedsfarligste købstad. Åerne, der både fungerede som kloakker og leverede drikkevand, var en væsentlig årsag til, at knap 10 % af byens indbyggere blev smittet. I dag ville det svare til en epidemi med ca. 20.000 smittede og 11.000 døde.

 



Chokoladevognen og det første WC i Aalborg

I 1899 fik blikkenslager Henrik Dørge endelig tilladelse til at etablere Aalborgs første vandkloset med septiktank på Hotel Phønix. Andre fulgte hurtigt efter f.eks. N.K. Strøyberg i Nyhavnsgade, Malermester Elvinus Jørgensen på hjørnet af Egholmsgade/Borgergade og Beiers Hotel i Bispensgade. I Nørresundby var redaktør Schiøttz-Christensen også hurtigt med på noderne. Men det var stadig for de få og mere en social begivenhed end et element i Aalborgs forsyningsvirksomhed. I 1900 var der således kun 4 wc'er i Aalborg og knap 4.000 tønder. Så der var nok at lave for natholdet, der skulle tømme de mange tønder og køre indholdet til den nye renovationsplads ved Gugvejen i den såkaldte Chokoladevogn.

 



Fækaliebutikken

I 1930'erne blev aalborgensernes latrinære affald et reelt problem i Limfjorden. Der var nu mere end 17.000 wc'er; og det satte sine spor. Selvfølgelig blev en del ført bort med den gode strøm i Limfjorden; men den selvrensende evne kunne langt fra klare presset fra det voksende bysamfund, og så er der jo også "det kedelige ved den på disse kanter optrædende vestenstrøm, at den somme tider vender og så sender hele fækaliebutikken ind i byens badeanstalter", som stadsingeniør Jens Hamre så malende udtrykte det.

 



Fluepapiret

Det var langt fra anbefalelsesværdigt at bade i Limfjorden i 1940'erne. Man indrømmede åbent, at der endnu ikke var søgt "at råde bod på de store uhygiejniske ulemper ved udløb af spildevandet i fjorden", og det blev noteret, at Limfjorden de fleste steder mellem Norden og Rørdal var "uegnet til badning under nogen form". Det gjaldt også Fluepapiret mellem broerne. Til delvis afhjælpning af problemet kom Friluftsbadet med mekanisk rensningsfilter i 1947. I 1947 talte man om tre måder at nedsætte spildevandets bakterieindhold på: A) Bundfældning, B) Bundfældning og Kloring og C) Bundfældning efterfulgt af Biologisk Rensning og Kloring. Den bedste metode var C.

 



Europas største renseanlæg

1980'erne var tiden, hvor forureningen for alvor slog igennem som et offentligt emne. Det var i virkeligheden først nu, at man for alvor begyndte at rense det forurenede spildevand. I 1987 tog rådmand N.P. Kærgaard Nielsen det første spadestik til det biologisk-kemiske Renseanlæg Vest, der skulle arbejde med både fosfor og kvælstof. Det udløste store lokale overskrifter om "Europas største renseanlæg". Målet var at komme tæt på 100 % rensning. Spildevandet passerede bl.a. et sand- og fedtfang, hvor klude og papir m.v. blev fjernet. Derefter blev en stor del af slammet fjernet i bundfældningstanke. Så fjernede biologisk og kemisk rensning kvælstof og fosfor ved hjælp af bakterier. Til sidst blev det rensede spildevand ledt 170 meter ud fra kysten.

 

 

Aalborgkort1768

Kort over Aalborg 1768 - Klik for stort kort
Kilde: Pontoppidans Danske Atlas

 


  

Aalborgkort 1859

Kort over Aalborg 1859 - Klik for stort kort
Kilde: Aalborg Stadsarkiv

 

 

Natholdet ca. 1900

Natholdet ca. 1900 - Klik for stort billede
Fotograf ukendt

 

 

Friluftbadet 1950

Friluftbadet 1950 - Klik for stort billede
Fotograf: Sv. Aa. Kühl


 

Fluepapiret 1940

Fluepapiret 1940 - Klik for stort billede
Fotograf: J.A. Kirkegaard

 

 

Renseanlæg Vest

Renseanlæg Vest 1989 - Klik for stort billede
Fotograf: Hedin luftfoto

 

 

 

Genveje
Emner om kloak