Aalborg Forsyning logo Aalborg Forsyning logo

Gas - sikker og ren energi

Ulykker med gas sker sjældnere og sjældnere - læs hvad du kan gøre for din sikkerhed

Den hyppigste årsag til gasulykker er fejlbetjening af det gasforbrugende apparat eller fejl og mangelfuld vedligehold af aftræk og apparater. Derfor er det meget vigtigt, at du er opmærksom på din gasinstallations tilstand og funktion.

Du kan selv gøre meget for at din gasinstallation forbliver sikker. Vær opmærksom på de små signaler i tide, tilkald assistance fra en autoriseret VVS-installatør eller ring til Aalborg Gas hvis du har mistanke om fejl på installationen

Generelle alarmsignaler

  • Lugt af gas, ude eller inde, kan være tegn på gasudslip fra jordledninger eller husinstallationer
  • Hække, træer og planter, der trives dårligt, kan være tegn på gasudslip fra jordledninger
  • Fugtigt indeklima og dårlig lugt i de lokaler, hvor der er gasforbrugende apparater er tegn på røggas i boligen
  • Hovedpine, svimmelhed eller træthed kan være tegn på røggas i boligen
     

I tilfælde af gaslugt inden døre

  • Åbn døre og vinduer til det fri
  • Luk for gassen ved apparatet eller måleren.
  • Undgå brug af åben ild
  • Tænd og sluk ikke for lys og elektriske apparater

Ring til Aalborg Gas:

- telefon 9931 4600 på hverdage 8-15, torsdag 8-17
- vagttelefon 9931 4612 eller 9931 1999 udenfor almindelig arbejdstid

Ingen gas?

Mangler der gas på installationen, og målerhanen er åben - eller er der andre fejl og mangler:

  • Luk for alle gasinstallationer:

Ring til Aalborg Gas:

- Telefon 9931 4600 på hverdage 8-15, torsdage 8-17

- Vagttelefon 9931 4612 eller 9931 1999 udenfor almindelig arbejdstid

Ventilation og aftræk er vigtigt

Hvis du har en gasinstallation med et gaskomfur, en gasvandvarmer eller en gaskedel, skal du sikre dig, at der er tilstrækkelig ventilation. Bygas er lettere end luft, og forsvinder opad, flaskegas er tungere end luft og trækker nedad. Hvis du er i tvivl om ventilationen er tilstrækkelig, så kontakt Aalborg Gas på telefon 9931 4600.

Husk at aftræksrør, friskluftsåbninger og ventilationsåbninger aldrig må tilstoppes, når du har et gasforbrugende apparat i lokalet.

De tekniske regler for ventilation kan man læse i Gasreglement A på Sikkerhedsstyrelsens webside:

http://www.sik.dk/Professionelle/Gas-og-vvs

 

Pas på kulilten

Kulilte er en giftig og lugtfri luftart. Kulilte findes ikke i naturgas, men kan under uheldige omstændigheder udvikles ved forbrænding af naturgas. Normalt udvikles der ingen kulilte, når man fyrer med naturgas. Men der kan dannes kulilte i f.eks. gasfyret, hvis der tilføres for lidt luft til forbrændingen. Sker det, og aftrækket eller skorstenen samtidig er defekt, kan kulilten komme ud i boligen.

Det er farligt at indånde kulilte

Kulilten binder sig ca. 250 gange bedre til de røde blodlegemer end ilt, dermed reduceres blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen. Du kan ikke lugte kulilten, derfor skal du være opmærksom på de faresignaler der kan betyde, at der er kulilte i luften:

  • Gas- eller røglugt
  • Fugtigt indeklima
  • Dug på ruderne
  • Dårlig luft/lugt
  • Hovedpine, svimmelhed og influenzalignende symptomer


Kulilte - små mængder er også farlige

Så længe man opholder sig i kulilteholdig luft, vil kulilten blive ophobet i kroppen. Selv små mængder kulilte er farlig. Hvis der er høj  koncentration af kulilte i boligen, kommer symptomerne meget hurtigt. Du kan også få symptomerne, hvis du opholder dig i længere tid ved lave koncentrationer af kulilte.

Hvis du udsættes for kulilteforgiftning

Ved mistanke om akut kulilteforgiftning er det vigtigt straks at yde førstehjælp og tilkalde ambulance. Giv besked om, at der er mistanke om kulilteforgiftning.

Ved mistanke om langvarig påvirkning er det vigtigt at søge læge og give information om, at du har mistanke om kulilteforgiftning.

Mere information om kulilteforgiftning findes i naturgasselskabernes folder om emnet.

Sikker brug af flaskegas

Flaskegas er lige så sikker at bruge som Bygas og Naturgas. Flaskegas er imidlertid en anden type gas. Bygas og Naturgas er lettere end luft, Flaskegas er tungere end luft. Bygas og Naturgas leveres til dig i gasform. Flaskegas leveres på flydende form under tryk, og bliver først til gas når den kommer ud af flasken.

Har du flaskegas, kan du gå ind på følgende hjemmeside og læse mere om flaskegas:

Sikkerhedsstyrelsen:

http://www.sik.dk/ankiro/search/?q=flaskegas&perform_search=true

Beredskabsstyrelsen:

http://brs.dk/Pages/sogning.aspx?k=flaskegas&u=http://brs.dk

Aalborg Gas, står naturligvis også til rådighed hvis du har spørgsmål om flaskegas, så ring, eller kig ind.

Husk - fornuftig omgang ved brugen af gas giver dig en sikker og ren energi - vi giver dig gerne vejledningen

Genveje
Emner om gas